Annonce
Vejle

Svømmehallens trængsler ovre: Vandet er tilbage - og gulvet ligner det groveste sandpapir

Så er der atter vand i DGI Husets 50 meter-bassin, som har været lukket på grund af en utæthed og et boblende gangareal, der nu har fået en mere ru overflade. Foto: DGI Huset Vejle
Efter en måneds ekstra nedlukning genåbnede DGI Husets 50 meter-bassin mandag morgen. Nu er bassinet tæt og gangarealet skridsikkert.
Annonce

Vejle: Mandag klokken 5.30 sprang de første elitesvømmere fra Vejle Svømmeklub og en god håndfuld motionister i klorvandet i DGI Husets 50 meter lange bassin.

Elitesvømmerne har savnet deres vigtigste træningsbassin, og mange motionister har manglet muligheden for at svømme baner nu, hvor den oprindelige svømmehal er bygget om til et bade- og udspringsmekka.

- Vi er lettede. Jeg har en teknisk chef, som ser glad ud, og nu skal vi bare i gang med at drive  det her og se en masse glade mennesker hernede, siger DGI Husets direktør, Roland Christiansen.

Annonce

Lukket siden april

Det er første gang siden april, at det nye bassin igen er fyldt med vand og er funktionsdygtigt. Dengang valgte DGI Huset at lukke vandet ud af bassinet, fordi der var flere måneder til, at DGI Huset og landets øvrige svømmehaller igen måtte lukke gæster ind på grund af coronakrisen.

Tiden skulle bruges til at lokalisere og udbedre en utæthed i det nye bassin, hvilket er sket for adskillige uger siden. Alligevel er bassinet først taget i brug nu, fire uger efter at genåbningen blev annonceret i første omgang.

Et nyt problem var opstået på gangarealet langs det 50 meter lange bassin, hvor overfladen var begyndt at boble op, fordi betonen nedenunder var for våd. Håbet var, at underlaget kunne tørre op, mens bassinet var tømt for vand.

Annonce

Vil forhindre nye fald

Det lykkedes ikke, og derfor skulle det øverste lag af betonen skrællet af, og en ny overflade er nu lagt. Det er noget mere nubret og ru end den tidligere, og det skal løse et andet problem, som den nybyggede og nyrenoverede svømmehal har døjet med.

Når gulvene i omklædningsrummene, og gangarealerne blev våde, var de for glatte, hvilket resulterede i flere fald blandt gæsterne. Overfladen i omklædningsrummene og den nyrenoverede svømmehal blev hurtigt slebet mere ru, og nu er den nylagte overflade langs 50 meter bassinet også noget mere ru end den oprindelige overflade.

- Overfladen på både gangarealet og dryland (tørområde til træning med videre, red.) har nu en overflade som det groveste sandpapir. Det er ikke rart at ligge på, som nogle svømmere har gjort, men vi vil ikke have faldulykker i svømmehallen, siger Roland Christiansen.

Annonce

Sværere at holde ren

Prisen for at gøre overfladen mere ru er, at den er sværere at holde skinnende ren.

- Men hvis valget står mellem et lidt nusset gulv, og at folk falder, vil jeg foretrække det lidt nussede gulv. Ingen skal falde i en svømmehal, siger direktøren.


Hvis valget står mellem et lidt nusset gulv, og at folk falder, vil jeg foretrække det lidt nussede gulv. Ingen skal falde i en svømmehal.

Roland Christiansen, direktør, DGI Huset Vejle


Han forstår den utilfredshed, der har været blandt svømmere og svømmehallens gæster, som i en lang periode har spejdet forgæves efter vand i 50 meter-bassinet.

- Vi synes også, at der er gået lang tid, og vi er også selv utilfredse over, at vi ikke har fået det, vi har betalt for. I disse coronatider mangler vi samtidig indtægter (på grund af det lukkede bassin, red.), men nu ser vi fremad, siger Roland Christiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smitten bevæger sig rundt i kommunen: Nu bor mange af de nysmittede på Nørremarken

VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Annonce