Annonce
Hedensted

Svampe og biller stortrives: Se de smukke billeder af det døde egetræ ved Vejle Fjord

Det gamle egetræ ved Ulbæk Strand. Oktober 2021. Alle fotos: Jacob Iskov, Træskohage
Er der en tilværelse efter døden? Ja, i al fald kan selv et dødt og afgrenet egetræ kan liv! Det konstaterer Jacob Iskov, der har været på fototogt ved Ulbæk Strand.

I en lille, grøn "oase" ved Ulbæk Strand - på nordsiden af Vejle Fjord - stod engang et gammelt, men flot og stolt egetræ, som på smukkeste vis strakte sin store krone med de mange grene og blade op mod himlen og ud over fjorden.

Hvis det gamle egetræ kunne tale, ville det helt sikkert fortælle om et langt og herligt liv på kanten af fjorden med udsigt til Munkebjergskovene og en travl coastertrafik ind og ud ad fjorden.

Træet kunne også fortælle mange gode historier om de lokale fritidsfiskere, der i deres små joller sejlede ud fra den lille flydebro for at røgte deres garn og ruser.

Annonce

Der er heller ingen tvivl om, at egetræet har bemærket de mange cyklende, der på Cykelrute 55 gennem tiderne har gjort stop ved den lille "oase" og fået sig en velfortjent pause i skyggen under ege-træet. Og bedst af alt for det gamle træ har nok været de mange børn og voksne, der gennem årene har udtrykt deres glæde og begejstring over det store og flotte træ. Også for et træ må det være rart at blive værdsat og rost.

Men ak ... det gamle egetræ blev sygt. Der gik råd og svamp i det, og der var risiko for, at det i en storm ville vælte. Og det kunne kommunen selvfølgelig ikke risikere, så egetræets store stamme og krone blev under en nøje gennemtænkt og styret fældning pænt lagt ned på græsset.

Det gamle egetræ ved Ulbæk Strand. Oktober 2021. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Alle de mindre grene blev fjernet, og det gamle egetræ blev forvandlet til et liggende klatretræ, der den dag i dag flittigt bliver brugt af børn, der besøger stedet - enten med deres børnehave, skoleklasse eller sammen med deres forældre.

Så dermed er der igen på en måde kommet liv på og omkring det gamle egetræ. Og kigger man nærmere efter, kan man se, at der faktisk stadig er liv i det gamle træ på trods af, at det er dødt. Det er blevet levested for mange forskellige organismer, blandt andet bakterier, svampe, biller og larver.

Det gamle egetræ ved Ulbæk Strand. Oktober 2021. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Hist og her vokser - til stor overraskelse for især børnene - små og store paddehatte ud fra stammen. Og det er jo i bund og grund blot tegn på, at naturens kredsløb er godt i gang. Svampene er hovedansvarlige for nedbrydningen af det gamle træ, så det til sidst for-mulder.

Naturens kredsløb er godt i gang. Svampene er hovedansvarlige for nedbrydningen af det gamle træ, så det til sidst for-mulder.

Paddehattene er svampenes sporehuse, som svarer til planternes frøhuse/ frugter, mens den egentlige svamp er det såkaldte mycelium - et netværk af tusindvis af ultratynde tråde, der vokser inde i træstammen. Det er ret forunderligt, at der fra den ikke-synlige del af svampen pludselig vokser en paddehat ud fra træstammen.

Det gamle egetræ ved Ulbæk Strand. Oktober 2021. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Smukke og dekorative står porcelænshattene med de kridhvide og blankskinnende hatte i flot samspil med den grå træstamme. Også bladhattene med de hvide lameller og den brudte slørring står skarpt - ikke mindst, når man ser dem op mod den blå himmel. Et herligt syn!

Det må da varme det gamle træ, at det stadig giver grobund for liv, samt at det vækker glæde og positive tanker hos dem, der kommer forbi.

Og blandt dem er der faktisk også nogen, der ser en dekorativ og spændende skulptur i det døde egetræ. Særlig spektakulær bliver skulpturen, når man ser den som silhouet op mod himlen med de spredte gråhvide skyer.

Det gamle egetræ ved Ulbæk Strand. Oktober 2021. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Jo ... der er stadig "liv og glade dage" omkring og på det gamle egetræ. Og jeg er ret sikker på, at det inderst inde tænker: "Det er da næsten lige så godt at ligge her på græsset som at stå oprejst på kanten af fjorden som i gamle dage!"

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hun blev headhuntet til stillingen i 2020:  Nu fratræder direktør 'efter gensidig aftale'

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Alarm 112

Bil raseret på pendlerplads: Smadrede ruder og bagklap på vid gab

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Alarm 112

Politiet blev kimet ned: Der kørte en ung mand over Vejlefjordbroen på et elløbehjul

Annonce