Annonce
Kultur

Svensk forsker vil blæse danmarkshistorien omkuld: Han har fundet Harald Blåtands grav - i Polen

Er dette kong Haralds gravplade? Guldskiven, der er en halv gang større end en nutidig dansk fem-krone, måler 45 millimeter i diameter og vejer 25 gram. Den har en forrygende historie siden (gen)fundet af den i 1841. Det var denne guldplade, der i 2014 satte gang i en stribe begivenheder, der nu er endt i en bog, der ifølge forfatteren Sven Rosborn vil omskrive Danmarks historie på Jellingkongernes tid. Foto: Tomasz Sielski
Harald Blåtand er begravet i Polen. Gorm den Gamle er ikke begravet i Jelling. Resten af en polsk sølvskat, et kæmpearkiv fra et gods og afslutningen af anden verdenskrig er nogle af elementerne i en fortælling, der kan omskrive Danmarks og Jelling-kongernes historie - skal man tro den skånske arkæolog Sven Rosborn.

Jelling: Vor viden om Jelling-kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand er hullet som en gammel schweizerost.

Men nu har den skånske arkæolog Sven Rosborn udsendt en bog på engelsk og svensk med en titel, der i oversættelse lyder: "Vikingekongens gyldne skat".

Undertitlen på omslaget siger - igen oversat til dansk: "Om opdagelsen af et tabt håndskrift, Harald Blåtands grav og placeringen af borgen Jomsborg."

Annonce

Det vil sige, at bogen lover os en nyfundet, hidtil ukendt kilde til 900-tallets danske og sydskandinaviske historie, som giver ny viden om den tid, da Harald "vandt sig Danmark helt og Norge og gjorde danerne kristne," som der står på den store runesten i Jelling.

Kong Harald Blåtands grav skal - ifølge Rosborn - findes i en krypt ved kirken i den nordpolske landsby Wiejkowo, der ligger tre kilometer øst for Wolin. Graven og dens rige indhold blev opdaget i 1841, da den hidtidige kirke skulle rives ned og erstattes af den, der står der nu.

For godt til at være sandt? Sven Rosborn siger selv, at hans opdagelser vil blive omdiskuterede, og derfor har han valgt ikke at afsløre ret meget konkret om sit materiale på forhånd.

- Det er vældig vigtigt, at man får materialet i sin helhed, hvis man vil sætte sig nøjere ind i det, siger han i en video på Facebook.

Danmark: Fundet er falsk

I en ny video fra 22. juni i år præsenterer han den færdige bog og siger blandt andet:

- Fra dansk side er det påpeget, at det hele er en forfalskning. Man har end ikke ville se på materialet. Det er derfor en meget usaglig kommentar, men det må vi leve med.

Det har rumlet på internettet siden 2014, og nu er den her endelig: Bogen af Sven Rosborn, der fortæller om Harald Blåtands grav i det nordlige Polen, og den dansk-skånske historie i 900-tallet. Rosborn er en anerkendt forsker, der har været museumsleder i Malmø, men fra dansk side har man været afvisende over for fundet. Ifølge Sven Rosborn har man end ikke villet se det. Her ses bogomslaget af den engelske udgave. Bogen kommer også på svensk og dansk.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at man i Danmark mener, Sven Rosborn selv har fundet på det hele.

Men der henvises til, at fundene kan være fra en periode i 1700-1800-tallet, hvor adelige samlere lavede kunstige oldtidsminder til deres samlinger.

Annonce

En dagbog fra 1841

Sven Rosborn er en anerkendt svensk arkæolog med et fint cv bag sig. Han er født i Malmø i 1949, og han har blandt andet været leder af et museum i Malmø.

Det lidt vi ved om Gorm, Thyra og Harald

Hvis den nye svenske bog om Danmarks historie i 900-tallet holder, hvad den lover, får vi en masse nyt at vide. Lige nu er det ret tyndt med sikre fakta. Og så står de endda måske for fald.

  • Gorm var konge, og Thyra var hans kone. Det står på den lille runesten i Jelling. Indtil nu har den officielle historie været, at Gorm er konge frem til slutningen af 950’erne og begravet i højen nord for kirken i Jelling.
  • Gravkammeret er årringsdateret til at være bygget af træstammer fældet 958-59. De få, men fornemme fund, er stilmæssigt fra samme tid. Det leder til tanken om, at Gorm er død kort før 960. Hans lig skulle få år efter være flyttet til en grav under kirken. Men det er efterhånden en omdiskuteret teori, og den passer ikke, hvis ikke gravhøjen var bygget til Gorm.
  • Harald var konge og søn af Gorm og Thyra. Han vandt (samlede eller kuppede sig til) magten over Danmark, Norge og desuden indførte han kristendommen i sit rige. Det ved vi fra den store runesten i Jelling. Hans grav kendes ikke.
  • Oldtidens omtaler af Harald er meget modstridende. Nogle tegner ham som en tyran, måske fordi der i hans tid blev bygget adskillige store ringborge, en halvanden kilometer lang palisade og to kæmpehøje i Jelling, en 760 meter lang træbro i Ravning og måske mere. Så sent som 2014 blev en ny ringborg i hans stil opdaget ved Køge.

I videoen, der er cirka 25 minutter lang, fortæller han blandt andet den utrolige historie om, hvordan først en guldplade fra en skat i Polen og siden et kæmpe arkiv er nået frem fra fortidens Polen til Sverige i 2019.

Graven, som ifølge Sven Rosborn er Harald Blåtands, og skatten blev fundet i 1841.

De store rigdomme gjorde muligt for mange af byens indbyggere at købe billet til Amerika og dermed komme væk fra religiøse stridigheder.

Noget af fundet blev i kirkens eje frem til 1945, hvor mange dokumenter kom i Sielski-familiens eje, fordi den hjalp kirkens præst med at flygte for kommunisterne. Heriblandt en dagbog fra 1841, hvor datidens præst fortæller om fundet og citerer fra et håndskrift fra 990-tallet.

Annonce

Kæmpearkiv flyttede til Malmø

I 1986 flyttede Sielski-familien til Sverige og medbragte blandt andet et arkiv med 250 kasser dokumenter. Her er der bevarede breve med frimærker og poststempler, hvor to af familiens kvinder skriver sammen om indholdet af håndskriftet.

I 2019 besøgte deres efterkommer Tomasz Sielski en gren af sin familie i Polen, og her fandt han familiens møbler, der var opmagasineret i et skur, da man ikke i 1986 kunne have det hele med til Sverige.

Nu kom resten af tingene af sted, og i en skuffe fandt man en oversættelse af det gamle håndskrift fra 990'erne fra latin til gammelpolsk. De oversatte sider bærer datoer fra begyndelsen af 1960'erne, og kemiske analyser af papir og blæk bekræfter oversættelsens alder.

Den svenske arkæolog og museumsleder Sven Rosborn er i sin pensionisttilværelse nærmest faldet over en utrolig historie om kong Harald Blåtands grav i det nordlige Polen, en stor guldskat og et mystisk håndskrift, der fortæller meget af det, vi mangler om Jelling-kongerne og Danmarks historie i 900-tallet. Danske forskere er skeptiske, men nu kan man danne sig sit eget indtryk, for Sven Rosborn udgiver i disse dage en bog om sine fund. Foto: Wikimedia

Det er en vigtig pointe for Sven Rosborn. I videoen fortæller han om sin reaktion, da han først blev bekendt med fundet i 2014:


Jeg sagde til den polske familie, at jeg vil gøre alt for at bevise, at det her er falsk. Men jeg har ikke fundet en eneste ting, der pegede i den retning i det enorme materiale. Tværtimod har jeg fundet mange ting, der viser, at det er ægte.

Sven Rosborn, skånsk arkæolog


- Jeg sagde til den polske familie, at jeg vil gøre alt for at bevise, at det her er falsk. Men jeg har ikke fundet en eneste ting, der pegede i den retning i det enorme materiale. Tværtimod har jeg fundet mange ting, der viser, at det er ægte.

Annonce

Gorm skændede Thyras grav

Han nævner flere eksempler på, at oversættelsen fra 1963 af det gamle håndskrift fortæller om ting, der først er opdaget årtier senere.

Det gælder blandt andet håndskriftets ord om kong Airde Conut, der var konge over Northumbria i England i årene omkring 900.

Da der i 2011 i et skattefund i Silverdale (!) i det nordlige Lancashire i England dukkede en mønt op, der nævnte "Airdeconut" (Knud den Høje), anede man ikke, hvem det var.

Men det har hele tiden stået i oversættelsen af håndskriftet fra 1963, forklarer Sven Rosborn.

I håndskriftet står ifølge Sven Rosborn også at læse, at Thyra blev begravet af sin søn Harald Blåtand på kristen vis, måske i Tamdrup Kirke. Men Gorm, der blev sindssyg af sorg over hendes død og genoptog troen på de gamle guder, skændede hendes grav og flyttede hendes jordiske rester til et hedensk område - nemlig Nordhøjen i Jelling.

Gorm selv døde 964. Hvor han er begravet, vides ikke.

Annonce

Gamle ord vinder troværdighed

En videnskabelig årringsdatering af Nordhøjen blev først offentligt kendt i 1987. Den siger, at træet i gravkammeret i  Nordhøjen er fældet i vinterhalvåret 958-59. Der er senere fremkommet endnu en datering af en træstamme fra Nordhøjen, der peger på et fældningsår 964.

Oversættelsen fra 1963 bliver altså tilsyneladende bekræftet af videnskabelige opdagelser, der først gøres flere årtier senere.

- Jeg tror ikke på, at Antonina Chmielinska, der oversatte det gamle håndskrift i starten af 1960'erne, var synsk. Jeg har brugt et helt livs faglig erfaring som arkæolog på at undersøge materialet fra Polen, og jeg er helt tryg ved sammen med Tomasz Sielski at sende denne bog på gaden, siger Sven Rosborn i videoen.

Vejle Amts Folkeblad bringer hurtigst muligt en præsentation af den 364 sider tykke svenske udgave af bogen.

Annonce

Se Sven Rosborns video her


Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Erhverv

Bank undrer sig: Flere kontanter er i omløb selv om færre hæver penge

Vejle Boldklub

VB-træneren tilfreds med uafgjort mod mestrene: Fremgangen fortsætter

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur For abonnenter

De brølende 70'ere: Ny VB'er på landsholdet, vokseværk i lufthavn og fodgængere på ny asfalt

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Annonce