Annonce
Vejle

Svimlende smittestigninger gør Vejle til en af de mest smittede kommuner: 'Pædagogerne står lige nu i frontlinjen'

Der er fortsat fuld gang i smitten i Vejle Kommune, der nu har overhalet flere nabokommuner, når det kommer til smittede. Arkivfoto: Mads Dalegaard
På knap 10 dage har Vejle Kommune flyttet sig fra at være blandt de kommuner med mindst smitte til at mænge sig med den halvdel, der kæmper med landets højeste incidenstal. Få et overblik over fredagens smittesituation her.

Vejle: Vejle Kommune er blandt landets mest smittede kommuner. Det viser fredagens corona-opgørelse fra Statens Serum Institut.

I årets første uge lå Vejle Kommune ellers blandt de 15 kommuner i hele landet, hvor der var allerfærrest smittede, og det havde været tilfældet, siden pandemien for alvor tog til i starten af december.

Men allerede i årets anden uge var den placering fortid.

Annonce

Bare siden torsdag er kommunen rykket fire pladser længere op, og har nu et incidenstal på 2126.

Fredag ligger Vejle på en 37. plads, og mænger sig dermed med den halvdel af landets kommuner, hvor incidenstallet er højest.

- Smitten galopperer derudaf, men der er ikke så meget, vi kan gøre, andet end at rådgive de institutioner, der måtte have udfordringer med smitten, siger Vejle Kommunes sundhedschef, Diana Krogstrup, fredag.

Lægger institutioner ned

Ifølge sundhedschefen er det primært kommunens yngste, der lige nu bærer smitten, og det skaber en del udfordringer på kommunens institutioner.

- Det er de 10-19-årige, der lige nu har flest smittede, mens aldersgrupperne omkring dem har næstflest. Det kan vi også mærke på flere skoledistrikter, eksempelvis Højen, der har et incidenstal på 3177 lige nu, forklarer sundhedschefen.

Flere skoledistrikter kæmper lige nu med smitten. Grafik: Vejle Kommune

Også på kommunens daginstitutioner giver smitten flere steder hovedpine.

- Pædagogerne står lige nu i frontlinjen, og de kan ikke forklare et barn på to år, at de skal holde afstand og nyse i ærmet. Børnene nyser, når de nyser, og det får pædagogerne til at falde som fluer, siger sundhedschefen og uddyber:

- Det betyder, at der lige nu er ekstra pres på vagtplanerne, når pædagogerne og deres familier lægger sig syge, forklarer sundhedschefen.

Indtil videre er der ikke noget, kommunen kan gøre. Kommunen må nemlig ikke selv vurdere, om dagtilbud eller skoler skal lukke. Den beslutning ligger hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan udstede påbud for at inddæmme og forebygge smitte.

- For lidt siden har de meldt ud, at de som udgangspunkt ikke lukker skoler og daginstitutioner, siger sundhedschefen til Vejle Amts Folkeblad.

Annonce

Tester mere end nødvendigt

De voldsomt stigende smittetal har fået Vejle Kommune til at intensivere testindsatsen i håbet om, at nogle af smittekæderne kan brydes tidligt.

- Vi tilbyder systematisk testning på et højere niveau, end vi skal. Vi har testkorpset ude en gang om ugen, og så får børnene også tilbudt selvtest en gang om ugen. Også dem i 0. klasse, fastslår Diana Krogstrup.

Også på plejecentrene bliver der testet jævnligt, men her er smittetallene ikke nær så foruroligende for tiden.

- Det ser ud til, at tredje stik virker godt på plejecentrene. Der er i hvert fald ikke så mange smittetilfælde lige nu, forklarer hun.

Men med restriktioner, der lempes, og smittetal, der stiger, håber sundhedschefen at vejlenserne vil huske de gode coronavaner, og måske gøre en lille ekstra indsats for at hjælpe kommunen:

- Selvom restriktionerne lempes, så er arbejdsopgaven stadig stor for kommunen. Så kan man  holde et virtuelt møde, så gør det. Har man fri, så hold børnene hjemme. Hjælp daginstitutionerne, siger sundhedschefen fredag.

Annonce
Navne For abonnenter

Lægerne sagde, hun var for ung til at dø, men de kæmpede forgæves: Anja døde med sønnen Christian ved sin side

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

8. klasse møder Gert: 'Jeg kender flere, der er døde her, både af stoffer og alkohol, og det er noget, man ikke lige glemmer'

Hedensted For abonnenter

Flere investorer klar: Men sportel-visionen træder fortsat vande uden tidsplan

Vejle

Når turen kommer til Vejle: Sådan vil man løse parkeringsudfordringerne

Erhverv

Niels dropper sit 25-års jubilæum og lukker firmaet på grund af kronisk sygdom: Nu vil han cykle til Prag

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Kultur For abonnenter

Rockklubben har talt: To kvinder rendte med guldet i musikåret 2021

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Alarm 112 For abonnenter

Vejle i 70'erne: Kvinde mistede livet, da hun ramte skolebus med 45 elever

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Vejle

Opfordring til at droppe demonstrationer blev benzin på bålet: 'Nu vil vi tale endnu mere med pressen og sætte endnu flere skilte op'

VEJLE For abonnenter

Marc Oliver mistede sin fireårige datter, da hans kæreste rejste til udlandet og sendte ham en skæbnesvanger besked: Nu har han udgivet et album, hvor han synger om savnet af sin lille pige

KLUMME

Provsten kæmper stadig med mors gode råd: 'Hold dig nu til sandheden, Børge!"

Annonce