Annonce
Kultur

Syden bragte ingen sol: Mavericks måtte spille for varmen

Halvdelen af texanske The Mavericks på scenen ved Jelling Musikfestival torsdag. Foto: Yilmaz Polat
De var hotte som chilibaseret tequila, men festivalpladsen stod som frosne statuer, da Sydens sol og heftige rytmer.

Jelling: En yngre kvinde blandt publikum spurgte mig: "Hvor er alle de skrigende teenagere?"

Scoresvaret ville være: "Det kan du være!".

Vi, der var der, frøs som ind i H... og skulle også værne os mod de lavthængende skyer. Enkelte måtte danse for at holde varmen. Lige som The Mavericks måtte spille af samme grund.

Mavericks frontman er guitarist og sanger Raul Mano. Foto: Yilmaz Polat

En himmelsk grydefuld

Det skal siges, at de gjorde det fremragende. De var afsindigt dygtige musikalsk. De kommer fra Florida, og "The Deep South" høres i deres musik. Det er John Steinbecks romanmiljøer sat i lyd. Tex-Mex er en forkortelse for blandingskulturen mellem Texas og Mexico. Og en himmelsk gryderet var de. Jeg hørte ekkoer af Bill Haleys bigbandrock, Carl Perkins, Jørgen Ingemanns (eller Duane Eddys) twangy guitar, Creedence Clearwater Revivals sumprock og Herb Alperts Tijuana Brass. En knivspids østrigsk alpeschlagermusik var også antydet, især i harmonikasoloen.

Bandet var otte mand på scenen og har dermed et kæmpestort maskinrum, der leverede rytmebund til de vekslende solister: To guitarer, kontrabas, trommer, hammond/leslie orgel, saxofon, harmonika og trompet. I fokus var dog det ene af de originale medlemmer tilbage fra starten i 1989 Raul Malo på guitar og sang. Det andet oprindelige medlem er trommeslager Paul Deakin.

Flere af deres sange er på en akkord i stil med Creedence Clearwater Revivals "Keep on Chooglin'" eller "She's about a Mover" med Sir Douglas Quintet.

Perler for svin

Skal man cherrypicke i deres koncert vil jeg nævne "Dance in the Moonlight", "Rolling Along" samt hitsene "Dance The Night Away" og "All You Ever Do is Bring Me Down".

En mand på pladsen sagde: "Det her er perler for svin. De er verdensstjerner. Der er alt for få folk."

Han havde ret. I bagklogskabens lys skulle de måske have været placeret på teltscenen. Men vi, der hørte dem, fik tændt den indre sol.

The Mavericks på den store scene ved Jelling Musikfestival torsdag. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

Kultur For abonnenter

Siriuspatruljen samles ved Vejle Fjord: Her kan fortælles historier om kulde, afsavn og 100 dage uden bad

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce