Annonce
Indland

Sygdommen røde hunde er officielt elimineret i Danmark

Diego Vara/Reuters
Onsdag modtog SSI et diplom fra WHO, fordi Danmark nu er en del af de lande, hvor røde hunde er udryddet.
Annonce

Danmark er nu en del af de 42 europæiske WHO-lande, som har elimineret børnesygdommen røde hunde eller er i gang med at blive det.

Det fremgår på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Elimineret betyder ikke, at sygdommen ikke til tider opstår i Danmark. Det sker dog med stort mellemrum og bliver stoppet hurtigt nok, til at Danmark kan kalde sygdommen for officielt udryddet.

- Selv om vi ikke har set røde hunde blandt de overvågede grupper i mange år, har vi haft vanskeligt ved formelt at dokumentere, at røde hunde ikke kunne cirkulere uopdaget i de dele af befolkningen, som ikke er omfattet af overvågningen, oplyser afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra SSI.

Det har derfor været svært for Danmark at give røde hunde titlen udryddet, fordi den danske overvågning af sygdommen primært gælder gravide og nyfødte.

Alle europæiske lande der er med i WHO skal hvert år aflægge status om eliminationen af mæslinger og røde hunde i det enkelte land.

Mæslinger blev officielt udryddet i Danmark i 2017.

Det er en ekspertkomité, der vurderer landenes rapporter. Komitéen hedder RVC og arbejder uafhængigt af WHO.

Ved hjælp af supplerende data, kunne SSI overbevise RVC om at røde hunde er et overstået kapitel i Danmark.

- Dermed opfylder vi betingelserne for at have elimineret sygdommen, siger Peter Henrik Andersen.

Vaccinen mod røde hunde blev indført i Danmark i 1987, og SSI mener, at det høje antal vacciner er årsag til at sygdommen nu er udryddet.

Fremadrettede skal SSI stadig kunne dokumentere tilfredsstillende sygdomstal og et godt overvågningssystem.

Sygdommen røde hunde skyldes rubellavirussen og er ikke særligt smitsom, oplyser SSI.

/ritzau/

Nyhed fra Statens Serum Institut om røde hunde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce