Annonce
Give

Til et godt formål: Give Gi'r samler tøj, sko og tæpper ind til syrere

I 2020 var det FDFernens hytte 'Knuden', der lagde lagerplads til Syrienindsamlingen, og indsamlingen resulterede i i alt 2,3 tons tøj. Privatfoto
Give Gi'r - en hjertesag er klar igen i år med den efterhånden faste Syrienindsamling i marts.
Annonce

Give: Når Give Gi'r - en hjertesag om nogle uger samler tøj og sko ind til det krigsramte Syrien er det såmænd niende år i træk.

Det er igen i år Tine Sternberg, der står som tovholder på indsamlingen, og hun kan fortælle, at man i år kan aflevere de indsamlede effekter i form af tøj, sko og tæpper i garagen ved præsteboligen på Præstevænget.

Det hele foregår 6. og 7. marts i tidsrummet fra klokken 10.00 til 15.00 begge dage.

- Man skal aflevere tingene i klare plastiksække, og tøjet skal være rent og helt. Vi anmoder i forhold til smittefare og corona folk om at have mundbind på, når de afleverer tøjet, oplyser Tine Sternberg, der understreger, at det kun er disse to dage, at man kan aflevere tøj til indsamlingen.

7. marts vil foreningen Viomis (Viden Om Islam) komme og pakke det afleverede tøj i en lastbil og sørge for at tøjet bliver transporteret frem til de rigtige destinationer i Syrien.

I 2020 blev der indsamlet 2,3 tons i løbet af seks timer, og generelt ligger indsamlingsresultatet omkring dette tal fra år til år.


Man skal aflevere tingene i klare plastiksække, og tøjet skal være rent og helt.

Tine Sternberg


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Delvis genåbning af efterskoler: Storebror pakker tasken, mens lillesøster må blive hjemme

Annonce