Annonce
Billund

Syriske kvinder lavede falafel til Grindsted

Falafler og andre lækkerier til salg på torvet i Grindsted. Kvinderne bag havde været i gang i to uger med forberedelser og i tre dage med at lave mad. Foto: Lise Nørgaard

En anderledes frokost var på højkant i Grindsted torsdag. På Nørre Torv blev der solgt falafel, ayran og syriske lækkerier - lavet af kvinder, der rigtig gerne vil arbejde med at lave mad.

Annonce

Grindsted: Velkommen, velbekomme - og pistacienødder. Det var nogle af de danske ord, der tirsdag blev øvet ved falafel-boden på Nørre Torv i Grindsted. Sidstnævnte blev udtalt efterfulgt af et latteranfald fra kvinden, der skulle udtale det.

- Ja, det er svært, smiler Mariam Atris, der er leder af kvindegruppen MamaMia på Grindsted Sprogcenter, og som tirsdag havde kursister på arbejde med at lave mad på torvet til nysgerrige og forbipasserende.

Hver mandag og torsdag samler hun mellem ti og 15 kvinder på sprogskolen. Det er mandefrit, og kvinderne kan være sig selv, uanset om de er på barsel eller sygemeldt.

- Fremmødet er frivilligt, så det var vigtigt, at kvinderne følte, at det er et sted for dem - og så får de også lov til at tage afsted for mændene, fortæller Mariam Atris, der i klubben underviser kvinderne i dansk kultur og samfund. Indtil juni har hun også været med til at undervise kvinderne i det såkaldte integrationsprojekt, der blandt andet bestod i samfundsfag, kultur og arbejdsmarked, men det er et projekt, der nu er overgået til Billund Kommune.

Mariam Atris

Mariam, 35 år, er oprindeligt fra Libanon, men er vokset op i Danmark.Hun kom til danmark som toårig.

Hun taler arabisk og har ligeledes studeret det på Syddansk Universitet.

Der var både kager og boller med kødfyld lavet i friture - og kvinderne ville blive, indtil der ikke var mere mad at sælge af. Foto: Lise Nørgaard
Annonce

Eegen tøjbutik i Syrien

Der hygges, smages, laves falafler og uddeles smagsprøver, mens kvinder med barnevogn og ældre kvinder med tørklæder kommer for at se, hvad der sker, de hyggesnakker og går igen. Så kommer der en bil med braldende høj musik på syrisk for nedrullede vinduer.

- Det er én af mændene fra sprogskolen, vi kender ham, og vi er venner, men han er tilhænger af det syriske styre, forklarer Mariam og tilføjer, at det hele opfattes som for sjov, men også for at provokere lidt. Lidt senere lyder der rapmusik fra en anden bil med nedrullede vinduer.

- Nu er vi ovre i en helt anden genre. Det er cool og ungdommeligt og også lidt provokerende - men på en anden måde.

Dagens projekt på torvet er et initiativ fra én af kvinderne. Reem Hadeed på 38 år.

- Hun har været alvorligt syg og er nu på vej tilbage og ville gerne sige tak til alle med en fest, og så tænkte vi, at det kunne være festugen, for kvinderne vil rigtig gerne arbejde og sælge mad, fortæller Mariam Atris.

Reem havde sin egen tøjbutik i Syrien og arbejdede i en restaurant i Tyrkiet, og det vil hun også gerne i Danmark. Hun har tre børn på 11, 17 og 18 år og en mand, som er klar til at hjælpe.

Intet står i vejen for et 37-timers job, men det er svært.

- I dag vil de gerne vise, hvad de kan. Vi har fået forespørgsel på et par store leveringer i dag, og det vil vi gerne på sigt, siger Mariam Atris.

Flere af kvinderne på Torvet havde køkkenkurser i dansk madlavning og hygiejne. Men de mangler arbejde. Foto: Lise Nørgaard
Annonce

Svært at finde arbejde

Kvinderne finder det vigtigt at arbejde de 225 timer om året, som gør, at de ikke bliver trukket i ydelse. Selvom det ikke er så meget på ét år, kan det stadig være svært at finde arbejdet.

- De seneste tre dage tæller ikke med, fordi det her er et projekt, forklarer Mariam Atris, der håber, at uddannelsescentret kan hjælpe kvinderne endnu mere.

- Vi har jo Café Bonita i Billund, men det er stadig ikke helt afklaret, siger Mariam Atris, der glæder sig over den entusiasme, arbejdsglæde og livlighed, hun har oplevet i de seneste dage.

- De arbejder nu, de vil gerne, og de har lavet opskrifter og ingredienslister på dansk, fortæller Mariam Atris, der torsdag eftermiddag endnu ikke vidste, hvor meget der var blevet solgt.

Pengene skal bruges til MamaMia og kvinderne, der har arrangeret det - måske til en udflugt.

Kvinder - og mænd - kom og gik på Torvet i Grindsted torsdag. Foto: Lise Nørgaard
Undervejs kom piger fra skole og satte sig ind i telte, mens der blev ved med at være lige meget mad i de mange bakker. Foto: Lise Nørgaard
Mariam Atris håber, at Reem med solbrillerne i panden finder et job. Hun vil rigtig gerne arbejde med at lave mad. Foto: Lise Nørgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce