Annonce
Alarm 112

Bilist efter dødsulykke med lille pige: Det var et uheld

Anklagemyndigheden kræver varetægtsfængsling af 21-årig mand efter ulykke i København

Den bilist, der sigtes for at have kørt en lille pige ihjel i København, præsenteres for i alt syv sigtelser ved et grundlovsforhør fredag i Retten på Frederiksberg.

Den 21-årige mand sigtes blandt andet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Han kørte i bevidstheds- og narkopåvirket tilstand, da han med bilen ramte det femårige barn, mener Københavns Politi.

Pigen kom i klemme mellem bilen og en husmur. Hun afgik straks ved døden.

Ulykken skete, da han ifølge politiet kørte tværs over Peter Bangs Vej i Valby onsdag ved 16-tiden. Han trodsede den ubetingede vigepligt, lyder det.

Desuden skal han have udsat barnets mor for livsfare, ligesom han flygtede fra stedet. Ved påkørslen væltede moren og slog hovedet ind mod husmuren, fremgår det af en af sigtelserne.

Den 21-årige tilstår, at han sad ved rattet.

- Det var et uheld, siger forsvareren, advokat Rune Wiborg, om den unge mands forklaring.

Men han nægter at have begået uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Det betyder formentlig, at han nægter at have været påvirket. Hans nærmere forklaring kendes ikke. Dommer Eva Hammerum har besluttet at lukke dørene til grundlovsforhøret.

Tre af de syv sigtelser angår selve ulykken og flugten fra stedet.

En chef i Københavns Politi har fredag formiddag til TV2 News sagt, at der blev fundet lattergaspatroner i bilen.

På en adresse i Ishøj, hvor han bor, har politiet i øvrigt fundet 51 falske 1000-kronesedler samt 15 gram kokain og 79 gram hash. Disse lovovertrædelser erkender han. Men det var ikke meningen, at de falske pengesedler skulle bruges, og kokainen var til eget forbrug, lyder det ifølge forsvareren.

Efter en større menneskejagt blev den 21-årige anholdt torsdag ved 20-tiden. Ved en senere undersøgelse på Rigshospitalet havde han fem gram hash på sig, fremgår det af sigtelserne, som anklageren, advokaturchef Kristian Kirk, læser op.

/ritzau/

Annonce
Vejle For abonnenter

20-årige Mathilde var halvanden time fra at dø: Nu er hun tjener med en halv arm

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Drikkevand bliver dyrere: Vandværker betaler landmænd for at droppe sprøjtemiddel

Vejle For abonnenter

Sidst jeg græd, var da hun døde: Mød Jens Peter i serien "Mennesker"

Hedensted

Hvad mit handicap er? 34,8 - og et amputeret ben

Kultur

Se alle billederne fra kronprinsparrets besøg i Jelling: Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik tog sig god tid til at se Jellingstenene og Kongernes Jelling

Billund

Sjællandsk tophold snuppede to point i Grindsted: - Vi tabte til et smartere hold

Vejle For abonnenter

DF'er sagde nej til ekstra millioner til ældreområdet: Korrekt - jeg ville ikke bryde rammen, men vi fik meget til ældre

Alarm 112

30-årig københavner kørte meget slingrende på Vejlefjordbroen

Vejle

Se video fra mindehøjtidelighed: Formand for Vejle Cykel Motion kørte med Chris Anker Sørensen dagen før ulykken

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Hedensted For abonnenter

Dora mistede som 56-årig sit job og sin identitet: Nu er hun snart SOSU-assistent med masser af overskud

Vejle For abonnenter

Vejles mest omdiskuterede byggegrund er under forvandling: Det nedrivnings-dømte posthus er blevet pakket ind

Egtved

Stemningen var eksplosiv, men økonomien løb kun lige rundt: Alligevel afløser festival det, som alle har kendt til gennem mange år

Annonce