Annonce
Vejle Boldklub

Syv VB-spillere er af sted til landskampe: For to af dem bliver den en afgørende uge i forhold til VM-slutrunden i Qatar

Sten Grytebust spiller på en lejeaftale i VB. Lejeaftalen mellem FC København og VB løber året ud. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vejle Boldklub har syv spillere af sted på landsholdsopgaver. For Sten Grytebust og Saeid Ezatolahi kan den kommende uge booke plads ved næste års VM-slutrunde.

Vejle: For både Sten Grytebust og Saeid Ezatolahi venter en afgørende uge, når de er af sted med henholdsvis Norges og Irans landshold.

Grytebust og Ezatolahi er to af i alt syv VB-spillere, som i øjeblikket er af sted med fem forskellige landshold, og Sten Grytebust og Norge kan spille sig til en plads ved næste års VM-slutrunde i Qatar, mens Saeid Ezatolahi med næsten 100 procent sikkerhed kan gøre det samme, hvis resultaterne faldt rigtigt ud set fra iransk perspektiv.

Sten Grytebust og det norske landshold møder fredag hjemme Letland, og fire dage senere gælder det en tur til Holland.

Annonce

Norge er med i en højspændt VM-kvalifikationspulje, der har Holland på førstepladsen med 19 point, mens Norge som toer har 17 point, og Tyrkiet er på tredjepladsen med 15 point.

Dermed kan Norge selv afgøre det med to sejre, mens nordmændene også kan ende uden både direkte VM-deltagelse eller den andenplads, der giver playoff-kampe.

Saeid Ezatolahi og Iran møder torsdag 11. november Libanon og fem dage senere, tirsdag 16. november, Syrien. Iran er godt undervejs i forhold til VM-slutrunden i Qatar, da iranerne fører den ene af de to asiatiske VM-kvalifikationspuljer med 10 point efter fire kampe. Puljens nummer et og to er direkte kvalificeret til VM, og allerede nu er Iran fem point foran Libanon på tredjepladsen. Dermed kan Iran med sejre over netop Libanon og Syrien tage et stort skridt i retning af VM-deltagelse og næsten med sikkerhed booke billet til slutrunden - i givet fald Saeid Ezatolahi og Irans anden i træk.

Ali Adnan, VB’s seneste nyerhvervelse, som endnu ikke har været i Danmark og Vejle, er udtaget til Iraks landshold, som spiller i samme pulje som Iran. Irakerne møder Syrien og Sydkorea henholdsvis torsdag 11. november og tirsdag 16. november. Irak er sat i forhold til de to øverste pladser, men kan nå puljens tredjeplads, der giver playoff-kampe om VM-deltagelse. Den asiatiske del af VM-kvalifikationen spiller færdig i 2022 med to runder, der er placeret i slutningen af januar og to, der spilles i slutningen af marts.

Hallur Hansson og Viljormur Davidsen er af sted med Færøernes landshold.

Fredag aften gælder det i en tur i Parken og mødet med Danmark, som allerede er kvalificeret til VM, mens der tre dage senere venter et opgør i Israel.

Færøerne har for længst udspillet sin rolle i VM-kvalifikationen, mens israelerne kan have noget på spil, da de muligvis kan nå andenpladsen, der giver playoff-kampe i forhold til VM-pladserne. Israel er inden de to sidste runder fire point efter Skotland på andenpladsen.

VB har desuden to spillere med på det danske U19-landshold. Det er målmanden Tobias Haahr Jakobsen og forsvarsspilleren Oliver Provstgaard. Det danske U19-landshold deltag er i en miniturnering i Portugal og møder Georgien og de portugisiske værter.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Erhvervsområde midt i byen er dødsdømt og erstattes af 110 boliger i løbet af de kommende fire år: Det kan du vente dig

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de eventyrlige julelys på den velbesøgte villavej: 'Det kan godt være svært at komme ud af indkørslen mellem klokken 17 og 18'

Alarm 112 For abonnenter

Politiet forbyder båthorn i Sandvad: 'I må gerne demonstrere, men det skal være i stilhed' - lokalrådsformand føler, at staten giver de utilfredse mundkurv på

Billund

Skal de ældre nu trille helt op i nordvestbyen?

Erhverv

Kæmpe tilflytning til Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart kan mærkes hos leverandør: Skal levere varme til 32.000 nye huse

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Vejle For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Vejle Boldklub

Så kom han på tavlen igen:  Dominic Vinicius scorede, da VB vandt over OB

Alarm 112

Iskolde tyve kom på besøg, mens husets ejer var i bad: Det kan være en del af noget større

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Annonce