Annonce
Alarm 112

Tændvæsken stod på brændeovnen: Kvinde får bøde efter brand i Børkop

Brandfolk fra Børkop og Fredericia ilede til branden på Toftumvej sammen med indsatsleder Henrik Due fra Vejle. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Børkop: Den brand i en ejendom på Toftumvej, som TrekantBrand rykkede ud til mandag morgen, har resulteret i en bøde til den 49-årige kvinde, der bor på adressen.

Det oplyser politikommissær Jesper Brian Jensen fra Patruljecenter Midt.

- Kvinde havde tilkaldt en VVS-mand, som skulle se på hendes vaskemaskine. I mellemtiden havde hun også tændt op i brændeovnen og glemt, at hun havde stillet en flaske med tændvæske oven på brændeovnen, siger politikommisæren og fortsætter:

- Der gik ild i tændvæsken, da den smeltede, men den flinke VVS-mand hjalp med at slukke ilden, inden den spredte sig.

Til gengæld fik kvinden en bøde for overtrædelse af beredskabsloven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce