Annonce
Fredericia

Tæt på afgørelse i omdiskuteret boligsag: - Det viser en fuldstændig mangel på respekt for borgerne

Axel Liebmann (til venstre) er en af de naboer, som har protesteret mod planerne om at opføre fem boliger på et tomt, grønt område på Ekkodalen. I maj mødtes han og naboerne med Søren Larsen (S) og Kenny Bruun Olsen (V) om sagen. Foto: Søren Gylling
Onsdag tager by- og planudvalget stilling til kontroversiel boligsag fra Ekkodalen i Erritsø. To ting er ændret i lokalplan, der baner vejen for fem nye boliger i området. Man nabo, som sammen med 72 andre har skrevet under på en protest, er ikke imponeret.

Erritsø: Afgørelsen nærmer sig i en meget omdiskuteret boligsag på Ekkodalen, hvor udvikleren Peter Fløe ønsker at bygge fem boliger på et grønt område.

Naboerne går imod, blandt andet fordi den nuværende lokalplan kun tillader tre boliger på området. Og onsdag aften siger politikerne ja eller nej.

Det sker ved et by- og planudvalgsmøde, hvor der efter naboprotesterne er tilføjet to ændringer. Men det imponerer ikke naboen Axel Liebmann, som har været en af frontkæmperne blandt naboerne.

Annonce

- Jeg undrer mig. Det viser en fuldstændig mangel på respekt for borgerne, og det er jeg lidt ked af at se, siger Axel Liebmann.

Stadig et mastodont-byggeri

Undervejs har han talt naboernes sag i forbindelse med et udvalgsmøde. Der er også indsamlet 73 protestunderskrifter blandt borgere på Ekkodalen og Smedegårdsvej, og der har været 13 indsigelser mod projektet.

Sagen skulle egentlig være behandlet på et møde i slutningen af september. Men udvalgsformand Søren Larsen (S) fik sagen udskudt for at samle nye oplysninger. 11 punkter om eksempelvis bebyggelsesprocent, terrænregulering og indbliksgener indgår nu i sagen. Ligesom der altså er to konkrete ændringer.

- Det er meget små ændringer, og det er stadig et mastodont-byggeri, man vil tillade i området, siger Axel Liebmann, efter at Fredericia Dagblad har læst ændringerne op for ham.

Dette projekt vil kunne få nogle af de vellønnede medarbejder fra de nye virksomheder til at bosætte sig i kommunen

Boligudvikler Peter Fløe i et høringssvar

I sagen fremgår nu en sætning om, boligerne ikke må være tættere end otte meter fra "naboskel" eller fire meter fra "vejskel". Facadehøjden må ikke længere være 8,5 meter, men maksimalt 7 meter.

Men Axel Liebmann mener, lokalplanen giver muligheder for at "terrænregulere" på den skrå grund. Altså at bygherren kan fylde jord på store dele af grunden, så de kommer til at ligge højere og mere attraktivt. Men også mere dominerende i forhold til kvarteret som helhed.

- Ved at hæve grundene kan man få en betragtelig højere pris for de to-tre første huse, fordi de kan sidde og kigge ud over Lillebælt og Strib Fyr, vurderer Axel Liebmann.

Mens naboerne mener, at boligerne vil skille sig for meget ud, har boligudvikler Peter Fløe et andet synspunkt. I en tidligere høring påpeger han, at boligerne lever op til nutidens krav for boliger.

- Dette projekt vil kunne få nogle af de vellønnede medarbejder fra de nye virksomheder til at bosætte sig i kommunen, påpegede Peter Fløe i sine kommentarer til lokalplanen.

Annonce

Lad alle udvide

Axel Liebmann mener, at den nuværende lokalplan fortsat bør gælde i området. Men naboerne har også foreslået et andet alternativ: Hvis bygherren i det nye område skal have lov til at øge bebyggelsesprocenten, bør det også gælde for alle andre boliger i området. Det har naboerne anført i et kompromisforslag.

- Vi vil gerne give alle lov til at gå fra 25 til 30 procent. Det vil gavne folk, der har et hus på 130 kvadratmeter, og som mangler et værelse ekstra. Eller gerne vil have et større køkken. Lad nu alle bygge op til 30 procent. Sørg for at håndhæve, at der i området er skrå tag på alle huse. For husene skal passe til området. Så kan det være, der er firkantede huse i et andet område, siger Axel Liebmann, der om forslaget konkluderer:

- Hvis man gør det, kan Peter Fløe uden problemer bygge fire huse. Men ikke fem, lyder det.

Det er dog den nye lokalplan med de nævnte ændringer, som er på dagsordenen i aften. En af udvalgsmedlemmerne, Nye Borgerliges Karsten Byrgesen, har allerede udtalt, at han er modstander af projektet.

Hvis udvalget godkender projektet, er naboerne klar til at føre den videre til Planklagenævnet. Og Axel Liebmann vurderer, at der er gode chancer for, at klagen vil få opsættende virkning, således at der ikke kan bygges, så længe klagen behandles.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Sådan oplevede nybegynderen Lance Luscombe valget: 'Jeg mødtes med Dan Arnløv og oplevede en politiker, som var helt rundt på gulvet og pludselig undsagde de fælles politiske projekter'

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Fik ondt i maven over julens udgifter: Men så kom der pludselig uventet hjælp

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Navne

Jens Jørgen måtte køre B&B videre, da konen Inger gik bort: Nu har han sørget for folks bondegårdsferier i et kvart århundrede

Erhverv

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Vejle For abonnenter

336 kvadratmeter lejlighed solgt for solgt for 8.300.000 kroner: Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune

Fredericia

Mysterie i boligområde: Stor mængde 'uvedkommende vand' ryger i kloakken

Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Alarm 112

Transformator brød i brand: Ingen forstyrrelse i elforsyningen

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Annonce