Annonce
Vejle

Tæt på byrådet i 2017: Nu er Dorte Søndermølle i spidsen

Dorte Søndermølle er Radikales spidskandidat til byrådet, når der er valg i november 2021. Pressefoto
De radikale valgte lokalformanden til at stå øverst på stemmesedlen
Annonce

Vejle: Dorte Søndermølle.

Det navn kommer til at stå øverst på Liste B, når stemmesedlerne til næste års byrådsvalg i Vejle Kommune bliver trykt.

På torsdagens opstillingsmøde mente ni ud af 17 fremmødte, at den 49-årige lokalformand skulle være partiets spidskandidat - foran det nuværende byrådsmedlem Torben Elsig-Pedersen.

- Det var sådan, medlemmerne ville have det - og jeg glæder mig til at stå i spidsen for vores valgkamp. Og så vil jeg naturligvis gerne i byrådet. Men det var ikke noget, jeg havde forudset, da jeg gik til opstillingsmødet, siger Dorte Søndermølle.

Ifølge den nye topkandidat satsede hun blot på at komme så højt på partiets kandidat-liste som muligt. Men på selve opstillingsmødet blev hun opfordret til at udfordre Torben Elsig-Pedersen som spidskandidat.

- Og det sagde jeg ja til. Vi fik et par minutter til at præsentere os selv, og efterfølgende havde medlemmerne en times tid til at stille spørgsmål.  Her slog jeg blandt andet meget på, at jeg vil være meget borgerinddragende i min tilgang til politik, fortæller Dorte Søndermølle.

Annonce

Frygter ikke splittelse

Hendes svar var nok til at overbevise et flertal af de fremmødte partifæller om, at hun skal øverst på den radikale liste.

Det er et meget snævert flertal - gør det dig bekymret for opbakningen?

- Nej - sådan har det også været i forhold til Torben ved de seneste opstillinger. Vi radikale har åbenbart en tradition for, at det skal være tæt, siger Dorte Søndermølle.

Annonce

Godt Elsig bliver

Hun glæder sig over, at Torben Elsig-Pedersen trods skuffelsen stadig er på den radikale liste - nu som nummer to:

- Jeg har stor respekt for hans byrådsarbejde som politiker, hvor han har sikret os indflydelse og blandt andet været med til at sætte klima på dagsordenen. Og jeg mener, at vi sammen med de øvrige to kandidater, der kom på listen ved mødet har et godt hold, siger Dorte Søndermølle.

Hun henviser til, at også Ole Lynggaard Jørgensen og Pernille Dige Toft blev placeret på listen som nummer tre og fire.


Som håndboldspiller ved jeg, at det kræver en holdindsats at få resultater. Det hjælper ikke, at kun én spiller er god.

Dorte Søndermølle, ny spidskandidat for Radikale i Vejle


Den radikale liste er stadig åben, så flere kandidater kan komme i spil inden valget 16. november næste år.

På det tidspunkt står Dorte Søndermølle øverst som kandidat - men ikke øverst i bestyrelsen. Hun vil trække sig som lokalformand efter at være valgt som spidskandidat:

- Jeg mener ikke, at de to ting kan forenes, siger Dorte Søndermølle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce