Annonce
Vejle

Tøjbutik udfylder Normals strøg-lejemål: Outlet bliver permanent

Indehaverne af A'poke, Lone Haugaard (til venstre) og Tina Fuglsang, har fået så god respons på deres midlertidige outlet på gågaden, at de har besluttet at åbne en permanent outlet i Torvegade. Foto: Mette Mørk
Modebutikken A'poke gør sin midlertidige outlet på gågaden permanent. Den åbner i nye og større lokaler i løbet af foråret.

Vejle: Mandag genåbner alle butikker på Vejles gågade efter to måneders corona-tvungen nedlukning.

Men i Søndergade 11 vil lyset ikke blive tændt.

Modebutikken A'poke genåbner ikke sin outletbutik, som butikken har drevet, siden flytningen af hovedbutikken til nye og større lokaler lidt længere oppe ad Søndergade i juni sidste år.

Den manglende genåbning er dog langt fra nogen dårlig nyhed for de kunder, der var glade for at frekventere outlet-butikken.

For A'Pokes indehavere, Tina Fuglsang og Lone Haugaard, har besluttet, at åbne en permanent outletbutik med modetøj, og den får hjemme i større lokaler, end deres nu tidligere outlet på strøget havde.

Annonce

Har et luksusproblem

- Vi har besluttet at åbne en permanent outlet, for under nedlukningen har vi fået så mange forespørgsler på, om vi åbner den igen. Selvom vi kun havde outlet'en i en tidsbegrænset periode, tog kunderne virkelig godt imod den, uden at vi  gjorde ret meget ud af den, fortæller Tina Fuglsang.

I førte omgang handlede det om at udnytte det tidligere butikslejemål i opsigelsesperioden, men interessen og salget har gjort, at indehaverne er overbeviste om, at de kan skabe en bæredygtig forretning med en permanent outlet i byen.


Nedlukningen har givet os mulighed for at se tingene lidt udefra, og samtidig har så mange kunder spurgt til vores outlet

Tina Fuglsang, medejer af A'poke


- Vi står med lidt af et luksusproblem. Vi ville gerne tage flere varer og mærker ind, for vi kan mærke, at der er efterspørgsel efter det i vores butik, som virkelig har en bred målgruppe. Men vi har ikke pladsen til det i Søndergade 3. Derfor åbner vi nu en outlet, som får endnu bedre plads, end den gamle havde, fortæller indehaveren.

Parret har valgt at kalde den kommende butik "A’poke Event", for det skal mere end blot en outlet.

- Det bliver en videreudvikling af outletten med en butik, der hele tiden vil være i bevægelse og fyldt med fristelser. Det er noget vi vil udvikle løbende, tilføjer hun.

Annonce

Indtager Normals lokaler

Søndergade 11 er afsat til en ny lejer, og i stedet indtager A'pokes outlet de lokaler, som butikskæden Normal forlod for at rykke i større lokaler overfor i Torvegade. Dermed vokser outlet'en fra de tidligere 200 kvadratmeter til 300 kvadratmeter i de nye rammer.

Normal er rykket ind i større lokaler på modsatte side af Torvegade, og nu er håndværkere i gang med at indrette lejemålet til A'pokes kommende outlet. Foto: Mette Mørk

Hvornår den nye butik åbner, kan parret dog endnu ikke sætte dato på.

- Vi skal lige have de sidste ting på plads med håndværkerne, inden vi kan lægge en tidsplan. Men vi åbner butikker i foråret, så det varer ikke lang tid, siger Tina Fuglsang.

I outlet- og eventbutikken vil man typisk finde restpartier fra A'poke eller varer, der specifikt er købt ind til outlet'en. Priserne er lavere end i hovedbutikken, og kunderne må heller ikke forvente den samme rådgivning om tøjet som i Søndergade.

Annonce

Tror på handelsbyen Vejle

- Vores outlet får et mere simpelt koncept, og det bliver ikke vores faste sælgere, der tager imod kunderne. Det vil typisk være unge, smilende piger, som giver samme god service, men som ikke har erfaringen til at rådgive på samme måde som her i butikken, fortæller Tina Fuglsang.

Selvom A'pokes hidtidige outlet i Søndergade ikke genåbner mandag, tror indehaverne så meget på Vejle som handelsby, at de åbner en outlet permanent længere nede ad strøget. Foto: Mette Mørk

Med lejen af Normals tidligere lokaler bliver endnu et ledigt lejemål på byens gågade fyldt, og beslutningen om at åbne en ekstra butik på strøget hænger også sammen med parrets tro på Vejle som handelsby.

- Vi tror rigtig meget på byen. Vi kan mærke, at folk kommer til Vejle fra nær og fjern, og vi vil gerne være med til at udvikle den og skabe liv i byen, siger Tina Fuglsang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce