Annonce
112

Tøm bilen før tyven: Tre biler fik smadret sideruder

Tre parkerede biler i Vejle er blevet ramt af indbrud søndag og mandag. Arkivfoto: Eskild Lyngsøe
Annonce

Vejle: Det seneste døgn har der været tre indbrud i parkerede biler i Vejle. I alle tre tilfælde fik de smadret en siderude.

Fra en Opel Corsa, der holdt på Kirketorvet, blev der i tiden fra lørdag klokken 21 til søndag klokken 12.10 stjålet et kontant beløb i sedler og solbriller fra midterkonsollen.

En polérmaskine blev udbyttet fra en Citroën C1, der holdt i Jernbanegade, og det skete mellem lørdag klokken 20 og søndag klokken 12.

Fra en Peugeot 208 blev der i tidsrummet mellem onsdag klokken 17 og søndag klokken 16.45 brudt ind. Et handskerum var gennemrodet, men tilsyneladende var intet stjålet.

- Vi kan kun minde om mottoet: Tøm bilen, før tyven gør det. Og lad være med at have ting liggende synligt i bilen, siger vicepolitikommissær Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi. /ild

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce