Annonce
Danmark

Tag stilling til din husgæld, inden du går på pension

Det har været en god forretning at have variabelt forrentede lån i sit hus, fastslår dagens klummeskriver. Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
At blive gældfri lyder besnærende og dejligt i de flestes ører. Men det er ikke nødvendigvis den optimale løsning i et negativt rentemiljø. Det allervigtigste er, at du får taget stilling til din privatøkonomi, mens du kan.
Annonce

Følelsen af at være gældfri er på mange måder en rar følelse, og den emotionelle tilstand, hvor uafhængighed og frihed er i spil, er såmænd argument nok i sig selv for at blive gælden kvit. For de årgange, der byggede eller købte huse i starten af 1970’erne og 1980’erne med kontantlånsrenter på 18-20 pct. og som har mærket på egen krop, hvad en rentebyrde betyder, er det noget, man bærer med sig i resten af livet.

Vi skulle op midt i 1990’erne, inden det via en lovændring blev muligt at tage kurstabet fra de højtforrentede kontantlån med over som fradragsberettiget renteudgift ved omlægning til nye låntyper. Det var reelt et boost for økonomien i mange husstande, at man kunne slippe af med de gamle højtforrentede lån.

Samtidig dukkede nye moderne låntyper som, F1, F3, F5 og P10, P20 og P33 op. Realkreditlån, hvor man i højere grad finansierede sig i den kortere og lavere ende af rentekurven. På samme tidspunkt sendte Realkredit Danmark en analyse ud, hvor det viste sig, at det historisk har kunnet betale sig at ligge i kort og variabel rente fremfor lang og fast rente. Det var midten af 1990’erne. Siden er renten faldet som en sten, og et stigende antal låntagere tog de nye låneformer til sig og opnåede store rentebesparelser.

For tre-fire år siden fik realkreditinstitutterne en bunden opgave, da andelen af variabelt forrentede lån nu udgjorde en for stor del af realkreditinstitutternes låneportefølje. Det skabte bekymringer for den finansielle stabilitet ved rentestigninger. Det blev afspejlet i de efterfølgende konverteringsaktiviteter i bankerne, hvor en stigende andel nu fik fast rente. Så missionen lykkedes altså.

Jeg skal lade det være usagt, om det har påvirket kundernes valg af finansieringsmetode, eller om det simpelthen var fordi, at man ikke kunne forestille sig at et fastforrentet lån nogensinde kunne blive billigere.

Senere fulgte vækstreglerne, som regulerer forholdet mellem husstandsindkomst og gæld. I praksis betyder det, at såfremt gælden ved ejendomskøb er større end fire gange husstandsindkomsten, så bliver man kun tilbudt fast rente og afdrag. Det stiller større krav til økonomien, da højere rente og krav om tilbagebetaling selvfølgelig belaster rådighedsbeløbet, og det i sig selv har en stabiliserende effekt på prisudviklingen på ejendomsmarkedet.

I valget mellem variabel og fast rente, kan det da heller ikke udelukkes, at folk tænker, at de under ingen omstændigheder vil have renteusikkerhed på deres boliglån. Heller ikke dem, der har råd til at løbe risikoen.

Det er som sådan set et fornuftigt valg, men ser vi på perioden fra midten af 1990’erne til nu, så har jeg endnu ikke set et regnestykke, der viser, at det ikke har kunnet betale sig at leve med renteusikkerheden ved at vælge kort og variabel rente.

Forskellen mellem den korte og den alternative lange rente kan man jo spare op og bruge som buffer, hvis renten skulle stige. Det kræver naturligvis en portion økonomisk ansvarlighed.

Betaler du topskat, bør man overveje at styrke sin pensionsopsparing, hvor ratepension og livrenter giver fradrag i den personlige indkomst. Den helt offensive model er, at du også kan bruge rentebesparelsen og afdragsfriheden til at spare op i aktier.

Der skal man se sig godt for og have god spredning i porteføljen, og så kræver det en investeringshorisont på minimum syv år og gode nerver undervejs, når markederne kommer på rutsjetur.

Når du aldersmæssigt kommer op i 50’erne og stadig har gæld i huset, er det fornuftigt at tage stilling til, om det er et mål i sig selv at afvikle realkreditgælden, inden du går på pension, eller om du vil bruge pengene på noget andet.

To aspekter er særligt vigtige: Belåningsgraden, altså gælden i forhold til ejendommens værdi, og gæld i forhold til indkomst, også kaldet gældsfaktoren.

Maksimalt 60 pct. belåning kunne være en målsætning, for kommer du under den, så skulle det være muligt at kunne lægge dit lån om til 30 års afdragsfrihed. Er du 54 år og har 30 års afdragsfrihed, så er du 84 år, inden der skal tages stilling igen. Men igen: Hvis du er sikker på at blive mindst 100 år, så skal en eventuel rentebyrde og afvikling kunne stå i forhold til din pensionsopsparing, når afdragsfriheden udløber.

Hvis du er gået på pension, så må din gæld ikke være meget større end faktor 2, dvs. husstandens gæld i forhold til pensionsindtægterne. Det er en tommelfingerregel, og afvigelser kan forekomme. Men vær forberedt på, at der ikke er lagt op til demokratisk drøftelse, hvor din vurdering af sagen har nogen reel betydning, så rådet herfra er, at man indretter sig efter de nuværende spilleregler.

Desuden skal man være klar på, at der kan komme politiske tiltag, hvor afdragsfriheden forsvinder igen, hvis det viser sig, at afdragsfriheden er skyld i en uhensigtsmæssig prisdannelse. Dit stærkeste håb er, at det også vil ramme politikerne, når de skal planlægge deres seniortilværelse. Det er præventivt i sig selv.

Lån med 30 års afdragsfrihed kan for nuværende kun etableres med variabel rente. Det var årsagen til, at jeg belyste forskellige aspekter omkring variabel og fast rente i ovenstående. Ser vi på Europa, er der billedligt talt ingen der har råd til, at renten stiger.

Den danske variable korte rente styres af Nationalbanken, som igen pengepolitisk lægger sig tæt op ad den Europæiske Central Bank (ECB). Nationalbankdirektør Lars Rohde udtalte for nylig, at han ser lave og måske negative renter de næste 10 år.

I europæiske sammenhænge er de lave renter med til at finansiere sydeuropæernes store offentlige gæld, og det er pengepolitikken præget af. Arbejdsmarkedsreformer med højere pensionsalder for offentligt ansatte går ikke stille af sig.

Men heller ikke jeg kan sige med sikkerhed, hvor renten ender, så du skal tage stilling til, om din økonomi kan bære en rentestigning, hvis den skulle komme. Alle gevinster medfører som bekendt en eller anden form for påtaget risiko.

Tonny Vest

52 år, bor i hus i Næsby, gift med Mette og har to voksne børn.
Baggrund: Bankuddannet, exam. erhvervsassurandør, HD i finansiering og master IT.
2005-2009, porteføljemanager i Fionia Bank.
2009-2014, selvstændig lean konsulent og tilknyttet et par konsulenthuse.
2014-2019, kapitalforvalter og forretningsudvikler i Lån & Spar Bank.
2019-, senior formuerådgiver i Formuepleje A/S med fokus på Fyn.
Har stillet op til byrådsvalg i Odense to gange for Liberal Alliance uden at blive valgt.
Ikke politisk aktiv mere.

Husejere over hele landet har nydt godt af de faldende renter i mange år, og det er ikke nogen naturlov, at man nødvendigvis skal være gældfri, fordi man har boet mange år i sit hus, mener dagens klummeskriver. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce