Annonce
Læserbrev

Tak til alle jer i ambulancerne, der tager hånd om Danmark

Uden disse helte ville de dygtige læger og sygeplejersker i mange situationer slet ikke komme i brug.

Læserbrev: Der skrives metervis af spalter, der omhandler sygehusregioner, supersygehuse, afstande imellem disse og dygtige læger og sygeplejersker.

Nu må tiden være kommet til at hylde de mange dygtige, dedikerede ambulancefolk, behandlere og reddere.

Det er nemlig disse utrolig dygtige folk, der først er på stedet ved sygdom og ulykker.

Det er dem, der under vanskelige forhold giver livgivende behandling på stedet. Ofte på motorvejene, hvor uagtsomme bilister drøner forbi uden at tage hensyn til ambulancepersonalet.

Uden disse helte ville de dygtige læger og sygeplejersker i mange situationer slet ikke komme i brug.

Patienterne eller de tilskadekomne ville i rigtig mange tilfælde være afgået ved døden, inden de nåede at komme i kontakt med sygehusvæsenet, hvis ikke det var for de dygtige ambulancefolk.

Ingen kan forestille sig et arbejde, hvor man oplever grusomheder i form af lemlæstede personer eller psykisk syge patienter, der afhentes af ambulancer, men hvor ambulancefolkene i flere situationer angribes fysisk af de syge personer.

Disse ambulancefolk fortjener en kæmpe hyldest af hele samfundet.

Der har været skrevet meget om de tvistigheder, der har været hos ambulanceselskaberne.

Det er ikke ambulancefolkene, der skal klandres. Det er politikere og udelukkende politikere, der skal klandres. Politikere kassetænker uden at kende virkeligheden i ambulancepersonalets arbejde.

Tak til alle jer i ambulancerne, der tager hånd om Danmark.

Annonce
"Det er dem, der under vanskelige forhold giver livgivende behandling på stedet. Ofte på motorvejene, hvor uagtsomme bilister drøner forbi uden at tage hensyn til ambulancepersonalet", skriver Paul Vestergaard i sin ros til reddere og behandlere. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Nul østers-status til lokale gourmet-kokke

Annonce