Annonce
Kultur

Talentfulde sangskrivere mødes om musikken: - Det er vildt hårdt, når man er upcoming

Esben Svane (i midten) taler med Emil Vestergaard Klausen og Lasse Linus Knudsen, der er i gang med at blive inspireret til deres egen sangskrivning- Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Den seneste uge har 12 unge musikere været samlet i Thyregod for at blive bedre sangskrivere og for at finde ud af, hvad deres største drømme er.

Thyregod: - Du skal lære at forstå dit eget potentiale.

Ordene satte gang i tankerne hos Esben Svane. I begyndelsen forstod han ikke helt det råd, han havde fået. Først senere gik det op for ham, hvad det betød. Nu sidder han selv og giver rådet videre til 12 unge sangskrivere, som alle deltager på hans sommercamp på Thyregod Kursuscenter.

- Ens potentiale er meget større, end man i virkeligheden går og tror, fordi man hele tiden begrænser sig selv. Jeg siger ikke, at jeg forstår, hvad det betyder for jer, men det kan I selv tygge lidt på, lyder hans opfordring.

Annonce

Herefter beder han gruppen om at gå hver for sig og skrive en række konkrete mål ned, som de gerne vil opnå i løbet af de kommende 10 år.

Sangeren og musikproduceren, der er opvokset i Sejrup, har i denne uge gennemført sit sjette ophold for sangskrivere. Fra lørdag til lørdag har de boet under samme tag, spist, spillet musik og hygget sig sammen. Alt sammen for at blive bedre sangskrivere - og ikke mindst for at blive klogere på, hvad de gerne vil med musikken.

Givende at snakke om sine drømme

Alle deltagerne er mellem 18 og 25 år, og det er ikke tilfældigt, at det lige er den målgruppe, Esben Svane har arrangeret opholdet for.

- Det er en alder, hvor man begynder at tage sig selv seriøst og begynder at gøre sig nogle tanker om, hvorvidt man skal være sanger, sangskriver eller hvad man i det hele taget vil med sit liv. Det er vildt fedt at tale til nogle, som så gerne vil suge til sig, siger han.

Deltagerne kommer med forskellige baggrunde, men fælles for dem er, at de har en passion for musik, og de fleste har da også ambitioner om at bruge det professionelt. Én har vundet det danske Melodi Grand Prix, en anden har en forlagskontrakt som sangskriver mens andre endnu har til gode at få udgivet noget.


det er virkelig fedt at komme til et miljø, hvor man er sammen med nogle, som forstår en og er i samme båd som en selv.

Anders Banke, sangskriver


Blandt deltagerne var Mathilde Halldorsdottir Jensen, Anders Banke og Natalie Kærlet Christensen. For dem giver det god mening, at der på kurset er fokus på mere end bare sangskrivning.

- Det der med at være sangskriver er også bare en kunnen. Det handler også om alt det, der ligger på vejen derhen, om hvordan man ser sig selv og hvilke drømme man har. De snakke, vi har haft, har været så givende for mig som sangskriver og generelt som menneske egentligt, siger Natalie Kærlet Christensen.

Campen er tiltænkt unge, der allerede har gang musikprojekter eller som er potentielle sangskrivere, artister eller lignende. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Annonce

- Vi er i samme båd

Det er sjette gang, Esben Svane har arrangeret Thyregod Songwriting Camp. Tidligere har det især handlet om at klæde deltagerne på, så de kunne blive bedre sangskrivere. Det gør det stadig, men denne gang har han lagt et ekstra lag på.

- Hele ideen med camp'en er også at tænke ud fra et holistisk tilgang, hvor fokusset på de menneskelige værdier er i højsædet. De har eksempelvis skullet trække emner om alt fra mindreværd, succes og alt derimellem. Det skulle de snakke om, fordi det skaber en relation, og det udvider deres netværk, som de kan bruge fremadrettet, siger Esben Svane.

- Vi får også snakket om de ting, der kan være svære, når man bare sidder for sig selv. Det har jeg selv nydt, når jeg har mødtes med andre på lignende camps. Der kommer også nogle her, som kun har venner, der går til fodbold og lignende. De venner kan godt synes, man er lidt mærkelig, fordi man skriver sange. Lige børn leger bedst, og her er man fælles om musikken, siger Esben Svane.

Anders Banke har været med tre gange tidligere, og hver gang har det givet ham et "kæmpe mentalt boost og motivation" for at arbejde videre med hans musikalske drømme.

- Det er også vildt hårdt, når man er upcoming, for man tænker: "Hvornår det sker, at man slår i gennem, eller sker det nogensinde". Man har bare 100 tanker, så det er virkelig fedt at komme til et miljø, hvor man er sammen med nogle, som forstår en og er i samme båd som en selv, siger Anders Banke.

Som altid blev Thyregod Songwriting Camp afsluttet med en koncert for familie, venner og lokale borgere fredag aften.

Marie Møller Foged og Alexander Klinke lytter til og snakker om forskellige musiknumre, som de kan kan lade sig inspirere af. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Erhverv

Bank undrer sig: Flere kontanter er i omløb selv om færre hæver penge

Vejle Boldklub

VB-træneren tilfreds med uafgjort mod mestrene: Fremgangen fortsætter

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur For abonnenter

De brølende 70'ere: Ny VB'er på landsholdet, vokseværk i lufthavn og fodgængere på ny asfalt

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Annonce