Annonce
forside

Teenagedrenge tæskede jævnaldrende på Fårupgård

Modelfoto

Jelling: En 16-årig dreng og en 15-årig dreng, der begge bor på Fårupgård Ungecenter, blev i denne uge dømt for vold mod en anden dreng, der bor her.

Volden blev begået 26. august i år, hvor de to drenge omkring klokken 21.45 passede den tredje dreng op udsatte ham for slag, mens han lå ned.

Efter at volden var blevet begået, truede den 16-årige dreng ofret og sagde, at hvis han sladrede til de voksne, så kunne han vente sig flere tæsk.

Den 16-årige blev derfor både dømt for vold og trusler, mens den 15-årige slap med en volds-dom. Den ældste er i forvejen placeret på Fårupgård i forbindelse med en ungdomssanktion, og Retten i Kolding besluttede at forlænge denne sanktion med tre måneder, så den er gældende frem til efteråret 2020.

Den 15-årige blev idømt 60 dages betinget fængsel for volden.

De modtog begge dommen, fortæller anklager Camilla Holst, der mødte i sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

Montiels lynscoring sendte VB på sejrskurs

Annonce