Annonce
Billund

Teknologikonkurrencen First Lego League afvikles for 10. gang

Lørdag den 9. november afvikles videnskabs- og teknologikonkurrencen First Lego League i Billund Centret. Her mødes børn og unge for i hold at dyste mod hinanden i årets tema, der hedder "City shapers" med deres mindstorms-robotter. Foto: Lego
For tiende gang afholder Lego naturvidenskabs- og teknologikonkurrence i Billund Centret.

Billund: Lørdag den 9. november afvikles naturvidenskabs- og teknologikonkurrence First Lego League for børn og unge i Billund Centret. Temaet for årets konkurrence er "City Shapers", der skal give børnene en mulighed for at give deres bud på, hvordan lokalsamfundet skal se ud i fremtiden.

Derudover er konkurrencen med til at udfordre de traditionelle roller i læringsprocesserne mellem børn og voksne ved at inddrage børnene i ligeværdige relationer og basere sig på samskabelse i arbejdet omkring First Lego League, skriver Børnenes Hovedstad, som er vært for konkurrencen, i en pressemeddelelse.

- Det kan kun lade sig gøre at afholde konkurrencen i Billund med opbakning fra frivillige. Turneringen får hjælp af flere end 60 engagerede frivillige fra forskellige verdensdele, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, samt borgere, der alle har et fælles ønske om at gøre noget helt særligt for de deltagende børn og unge i Billund, fortæller projektleder Kristian Ibsen i en pressemeddelelse.

Annonce

Billund Centret

Dørene til årets konkurrence i Billund Centret åbnes kl. 8, og der er gratis adgang for alle. Temaet for årets konkurrence bliver kaldt "City Shapers", hvilket betyder, at børnene skal arbejde med byplanlægning, og deri gennem give deres bud på, hvordan deres eget lokalsamfund skal se ud fremtiden.

Konkurrencen First Lego League samler hvert år flere end 400.000 børn fra 115 lande. De deltagende hold arbejder gennem adskillige uger med et selvvalgt projekt. Et af kravene til holdene er, at de bygger en mindstorms robot, der har til opgave at løse flest mulige missioner på turneringsbordet i skarp konkurrence med de andre hold.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle Boldklub

Befrielsesaktion skabte kortvarig tumult efter kampen mellem Vejle og Kolding

Annonce