Annonce
112

Telefontyve i Bilka blev voldelige: Nu jagter politiet dem med en røverisigtelse

Arkivfoto
To mænd var tirsdag aften sammen om at stjæle tre dyre mobiltelefoner i Bilkas forhal. Da en kunde forsøgte at stoppe dem, blev han revet rundt.

Vejle: Tirsdag aften stod der som altid medarbejdere fra Telenor og solgte telefoner og mobilabonnementer i Bilkas indgangsparti.

Omkring klokken 19.40 kom to mænd hen til standen, hvor de først gik og kiggede lidt. Men pludselig gik én af mændene hen til standen og stjal tre telefoner af mærket iPhone 11, en iPhone 11 Pro og en iPhone XS til en samlet værdi af 18.500 kroner.

En kunde, der stod i forhallen, hørte alarmen gå, og da han så tyven komme spænende, forsøgte han at blokere vejen for vedkommende med sin indkøbsvogn.

- Det viste sig, at medgerningsmanden stod lige ved siden af, og han tog fat i kunden og rykkede ham rundt, fortæller politikommissær Jesper Duus fra Patruljecenter Midt.

Derfor blev tyveriet i politiets optik nu til et røveri, fordi der blev benyttet vold til at bringe tyvekosterne i sikkerhed.

Annonce

To mænd i joggingbukser

Mændene løb ud over Bilkas parkeringsplads og forsvandt i retning mod Harald Nyborg.

Den ene beskrives som mellemøstlig af udseende, 20 til 25 år, 180 centimeter høj med mørkt skæg, bakkenbarter og overskæg. Han var iført sort hue med hvid skrift af mærket Adidas, bar en sort jakke, sorte joggingbukser med hvid skrift på højre bukseben og sorte sko.

Den anden mand beskrives også som mellemøstlig af udseende, 20 til 25 år, 180 centimeter høj med med rødligt skæg. Han bar en grå kasket, en sort jakke, og ligeledes sorte joggingbukser med hvid skrift på højre bukseben samt sorte sko.

Manden, der blev revet rundt af tyvene, var en 46-årig mand fra lokalområdet.

Eventuelle vidner bedes henvende sig til politiet på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børkop

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv og ikke mindst pas på andre!

VB

VB'erne skal nok være klar

Annonce