Annonce
Egtved

Tennisklub trækker flere juniorspillere til

Formand Lene Jepsen glæder sig meget over den positive udvikling, Firehøje Tennis har været i de seneste år - ikke mindst på juniorsiden. Foto: Mette Mørk.

Vandel: Der er fremgang af spillere i Firehøje Tennis, især på juniorsiden.

- Vi er på to år gået fra seks til 19 juniorer. Det er rigtig flot i en så lille klub som vores, lyder det fra formand Lene Jepsen.

Fremgangen skyldes flere ting, men Lene Jepsen fremhæver især, at klubben har fået en rigtig god juniortræner.

- Han er helt fantastisk til børnene, og det betyder, at børnene fortæller en masse godt til deres venner, som så måske også bliver interesseret i at spille, forklarer hun.

Sidste år arrangerede Firehøje Tennis sammen med skolen i Vandel også en tennisskole, som var en succes og gav flere nye medlemmer til klubben.

- Nu skal vi sætte fokus på, hvad vi skal gøre for at fastholde dem, så de også på sigt bliver seniorspillere. Samtidig skal vi også holde fast i den gode udvikling, vi er i, så vi gerne får endnu flere spillere, lyder det fra formanden.

I alt tæller klubben 65 medlemmer, hvilket er syv flere end sidste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vi åbner endnu en kalenderlåge: Skolelæreren har altid drømt om at redde hele verden

112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce