Annonce
Vejle

The Buddha Bowl Project bliver grønnere: Maden bringes ud i elbiler

Lars Berggreen, indehaver af The Buddha Bowl Project (til venstre), får her nøglerne til de to nye biler overrakt af filialchef Michael Rand, Autocentralen i Vejle. Foto: Flemming Larsen
Autocentralen og The Buddha Bowl Project indgår en grøn aftale. Maden bringes ud i elbiler.

Vejle: Grønt i maden, grønt i tanken. Det er budskabet, efter at "The Buddha Bowl Project" på Dæmningen og Autocentralen har indgået en grøn aftale.

Restauranten, som satser på økologi og bæredygtighed, bliver nu endnu grønnere. Maden fra The Buddha Bowl Project bringes nu ud i elbiler, nemlig to ID.4-biler fra VW.

The Buddha Bowl Project har på grund af coronapandemien brændt ekstra meget diesel af, fordi der er blevet bragt ekstra mange måltider ud.

Annonce

- Med investeringen i to elbiler ønsker vi at sende et signal om, at vi mener det med bæredygtigheden alvorligt. Med grønt, ikke bare i tankerne, men også i tanken, er vi med til at tage ansvar for miljøet, forklarer Lars Berggreen, ejer af The Buddha Bowl Project.

Han nævner, at elbilerne er blevet indrettet, så de lever op til Fødevaremyndighedernes krav til madudbringning.

Heike Nissen er en af dem, der skal bringe mad ud i The Buddha Bowl Projects nye elbiler. PR-foto


Med grønt, ikke bare i tankerne, men også i tanken, er vi med til at tage ansvar for miljøet.

Lars Berggreen, indehaver af The Buddha Bowl Project.


En af dem, der kommer til at sidde bag rattet i elbilerne, er Heike Nissen. Og efter et endagskursus i at køre elbil er hun begejstret.

Hun skulle dog lige vænne sig til at køre i elbil i forhold til sin egen benzinbil.


Et godt initiativ

Det er bilforretningen Autocentralen, som har stået for leveringen af elbilerne.


- Det har været en spændende opgave, det med at bygge bilerne om, så de kunne bruges til professionelt at bringe mad ud i. Derudover er det også os, der har folieret bilerne, og har stået for et minikursus i, hvad man skal tænke over, når man sætter sig bag rattet i en elbil. Vi har i et tæt samarbejde med The Buddha Bowl Project leveret en totalløsning, siger filialchef Michael Rand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stadsarkitekten afviser kritikken af vandkunsten ved Vejle Rådhus: 'Det fungerer både til hverdag og fest'

Annonce