Annonce
Erhverv

The Diner tæt på at være klar

Et knap fem gange toethalvt meter stort Budweiser-reklameskilt, som indehaver Lars B. Nipper har fundet på et lager i Holland, bliver en del af udsmykningen. Det sad oprindeligt i en sportshal i Michigan, og er stort set det eneste af udsmykningen, kunderne ikke kan købe og tage med hjem.
Annonce
vejle - "The Diner", der er ved at tage form i Exxit 59's tidligere cafeteria, er lidt af en myretue i disse dage.

Den amerikansk-inspirerede restaurant, der åbner grundlovsdag, 5. juni, er torsdag eftermiddag fyldt med håndværkere og ansatte, der er i gang med at forberede indtoget af amerikaner-møbler og kunder.

- Alle fuldtidsansatte startede mandag, og vi knokler med at gøre rent, mens de sidste af håndværkerne er på vej ud. Men vi skal nok blive klar til åbningen, fortæller president og partner i Diner-kæden Lars B. Nipper.
Det så ikke sådan ud torsdag eftermiddag, men midt i næste uge skal personalet testes i en færdig Diner, der dog først åbner for gæsterne grundlovsdag, Det åbne køkken med diske og en seks meter lang arbejdsø er dog på plads, men møbler er der endnu ingen af i The Diner.
Annonce

Ikke gået som planlagt

Forberedelserne i Vejle er dog ikke gået helt som planlagt.

The Diner, der også tæller to restauranter i Aarhus, holdt en utraditionel job-audition, hvor ansøgerne skulle vise deres evner på den store scene i Vejle Musikteater.

Selvom 120 havde sendt ansøgninger til restauranten, dukkede blot 47 ud af 70 udvalgte ansøgere op. Da dagen i musikteatret var gået, var blot 28 af 54 stillinger besat.

- I dag har vi små 40 ansatte. Vi lavede ikke en ny audition i musikteatret, for vi havde ikke brugt for et bredt ansøgerfelt igen. Vi skulle have besat nogle specifikke stillinger, og det har vi fået ved at bruge de sociale medier, mens nogle af vores ansatte har anbefalet folk, de kender. Så vi er klar til at køre, og vi har lavet vagtplan for de første 14 dage. Men folk må gerne melde sig, for vi skal bruge flere, siger Lars B. Nipper.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce