Annonce
Navne

Thorkild har arbejdet hjemmefra i årevis før corona: Nu går han til fodbold for at spise, snakke og rafle Chicago

Thorkild Bech har i en årrække været med til at sørge for, at der var kulør på landsbyen Grejs både som formand og medlem af bestyrelsen for Borgergården og Grejs Lokalråd.  Foto Michael Svenningsen
Thorkild Bech runder 80 år med fuld gang i et hyggeligt otium, der blandt andet giver livsnyderen mulighed for at ryste raflebægeret.

Grejs: Thorkild Bech, Sønderbyparken i Grejs, fylder 80 år torsdag 8. juli.

Thorkild Bech er egentlig vejlenser, født i Vinding, men han er i dag glødende Grejs-fan på alle måder.

Som dreng gik han på Søndermarksskolen fra 1. til 5. klasse, dernæst på Kirketorvets Mellem og Realskole, inden han tog realeksamen på Damhavens Skole i 1958.

Annonce

Han blev derpå udlært elektromekaniker fra Vejle Elektro,  hvorefter han læste til elektroingeniør fra Aarhus Teknikum.

Thorkild Bech var ansat to år hos Brown Boveri i Schweiz, derefter fem år hos Danotherm Electric A/S i København, hvorefter han arbejdede for Danotherm fra sit hjemmekontor i Grejs fra 1977 indtil 1988.

Thorkild har arbejdet hjemmefra i årevis før corona

Fra 1988 og frem til han gik på pension i 2009 arbejdede han videre fra hjemmekontoret for Chemo Electric A/S København. Thorkild Bech var altså aktuelt med hjemmearbejde foran computeren mange år, før coronaen gjorde hjemmekontoret til en del af rigtig mange danskeres hverdag.

Thorkild blev gift med sin Ruth i 1966. Ruth Bech er billedkunstner med atelier i Wittrups Hus i Grejsdalen.  Siden 1977 har parret boet i Grejs, og fra juli 2010 har de haft adresse i Sønderbyparken.

Parret har igennem årene oplevet alverdens skønne steder, og Thorkild Bech har eksempelvis besøgt Fjernøsten mere end 50 gange.

Det er nu et par år siden, at parret var på den sidste udlandsrejse. Ruth og Thorkild Bech foretrækker nu Europa, samt de hjemlige breddegrader. De har for nylig været tre uger på Læsø.

Annonce

Thorkild rafler og spiser med oldboys-gutterne

Thorkild Bech har altid været engageret i sit lokalområde, men de seneste år har han droslet ned og både stoppet med bestyrelsesarbejdet i Grejs Borgergård - nu Grejs Borgerforening -  og Grejs Lokalråd.

Han er nu ”kun” formand i Andelsboligforeningen Sønderbyparken.

Thorkild Bech er til gengæld aktivt medlem af Old Boys Grand Cry-fodboldholdet i Grejs -  han deltager dog kun i tredje halvleg. Her torsdag mødes spillerne nemlig og spiller løs en times tid, inden kampen på banen fløjtes af. Thorkild møder op, når spillerne samles til fælles spisning, hvor de hygger sig ved bordet, inden de rafler Chicago  i en time. Herefter cykler de hjem hver til sit. Der samles typisk i sæsonen 20 til 25 "oldboys", der nyder hinandens selskab.

Thorkild Bech markerer sin runde fødselsdag med åbent hus i Sønderbyparken på dagen, og lørdag har han og Ruth indbudt til fest på Grejsdalens hotel for  familie, venner, samt de specielle ”Schweizervenner”, som de har holdt sammen med i mere end 50 år.


Thorkild Bech er aktivt medlem af Old Boys Grand Cry-fodboldholdet i Grejs - dog kun i tredje halvleg.

fra teksten
Annonce
Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Navne

Vejlenser er ny bag skranken i bank i Jelling

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

Børkop For abonnenter

Christina og Louise er jævnaldrende frisører: Og derfor er deres nye salon atypisk

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce