Annonce
Trekantområdet

Tidligere ejer af konkursramt swingerklub så ingen fremtid for forretningen

Stifter af swingerklubben, Brian Wad, solgte i starten af juni swingerklubben Euroclub 300. Det var en dårlig forretning, forklarer han. Nu er stedet gået konkurs. - Der var ikke økonomi i det. Længere er den ikke, siger Brian Wad. Foto: Google Street View
Konkursen i swingerklubben Euroclub 300 kommer ikke bag på stifteren og den tidligere direktør Brian Wad, som solgte selskabet i starten af juni. - Man skal stoppe, mens legen er god, siger direktøren.
Annonce

Lunderskov: Det var ikke nogen god forretning at drive swingerklubben Euroclub 300. Det er konklusion hos stifteren, Brian Wad, der solgte stedet i juni. Nu er klubben, der markedsførte sig som "Nordens største swingerklub", taget under konkursbehandling på begæring af HK Danmark. Det er et medlem, der mangler løn fra selskabet bag klubben Euroclub 300 ApS.

- Det gik ikke. Derfor blev det solgt, og hvad der efterfølgende er sket, det ved jeg ikke, siger Brian Wad, som solgte selskabet i starten af juni og fratrådte som direktør. Siden skiftede selskabet en gang mere ejer og direktør, inden det gik konkurs.

Hvorfor solgte du selskabet?

- Der var ikke økonomi i det. Længere er den ikke. Så kom der også coronakrise. Der var ingen fremtid i det, fordi tingene var så usikre, siger Brian Wad.

Brian Wad stiftede i 2018 Euroclub 300 ApS, der drev swingerklubben fra adressen Esbjergvej 300 frem til starten af marts, hvor landet blev lukket ned på grund af corona.

Annonce

Stoppede mens legen var god

Seneste regnskab fra selskabet bag er offentliggjort i august 2020. Her var der et overskud på 632.385 kroner, og der var en egenkapital på 652.1274 kroner. Regnskabet kørte frem til udgangen af 2019.

Du siger, at der ikke var økonomi i stedet. Men det ender jo med et plus i det seneste regnskab. Hvordan hænger det sammen?

- Man skal stoppe, mens legen er god. Jeg troede ikke, der blev ved med at være økonomi i stedet, siger Brian Wad.

Selskabet bag klubben blev altså solgt første gang i juni 2020. JydskeVestkysten var mandag i kontakt med den nye ejer og direktør, der oplyste, at han intet kender til selskabet.

Han forklarede, at der må være sket noget svindel med hans NemID, og at han har politianmeldt forholdene. To måneder senere skifter selskabet igen hænder, og der kommer endnu en ny direktør ind, og nu er selskabet taget under konkursbehandling.

Hvordan er processen frem til, at du sælger selskabet i juni?

- Det er noget, der foregår mellem min advokat og køberen af selskabet. Jeg taler slet ikke med dem, siger Brian Wad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce