Annonce
Udland

Tidligere embedsmand afslører sig som kilde i Det Hvide Hus

Scott Olson/Ritzau Scanpix
Miles Taylor kom i Det Hvide Hus og advarede mod Trump. Kaldte sig del af modstandsbevægelse mod præsidenten.
Annonce

En tidligere embedsmand i USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed afslører, at det var ham, der var muldvarpen - den hemmelige embedsmand og forfatter til en klumme og en bog, der er stærkt kritisk over for, hvad der foregår i præsident Donald Trumps Hvide Hus.

Miles Taylor skrev i 2018 en artikel til avisen New York Times. Her forklarede han, hvorfor han valgte at være anonym i sin beskrivelse af, hvad han så og hørte i Det Hvide hus.

Siden fulgte der en bog fra hans hånd: "A Warning" - en advarsel. Nu står han frem med en erklæring i mediet Medium og fortæller, at han var den anonyme kilde, der på førstehånd fulgte med i, hvad der foregik i Det Hvide Hus.

- Her så jeg Donald Trump bevise, at han er en karakterløs mand, og at hans personlige mangler har resulteret i et fejlslagent lederskab, der kan måles i tabte amerikanske liv, skriver han.

- Så da jeg forlod regeringen, så skrev jeg " A Warning", som er et karakterstudie af den nuværende øverstkommanderende og påmindelse til vælgerne om, at det ikke var slemt inde i Trump-regeringen - det var værre.

I den første artikel for New York Times i 2018 skrev Taylor, at han og og andre embedsmænd i regeringen som en anden modstandsbevægelse forsøgte at modarbejde præsidenten og hans impulsive stil.

New York Times beskrev ham dengang som en højtplaceret embedsmand. Det får avisen nu kritik for. Taylor var stabschef for Kirstjen Nielsen, der var minister for indenlandsk sikkerhed - og ikke mere end det.

Men Trump blev dengang rasende over artiklen i avisen, og han gav sine folk i Det Hvide Hus ordre til at finde den skyldige. Det lykkedes ikke.

Men efter Taylor onsdag stod frem, har Trump på et valgmøde i Arizona fordømt ham og kaldt ham "en løgner og en kujon".

- Denne fyr bør efter min mening retsforfølges, sagde præsidenten.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Hedensted For abonnenter

Fokus på flid og tillid: Martin vil bygge forretningsimperium på barndommens grundsten

Annonce