Annonce
Sport

Tidligere holdkammerat forklarer verdensmesters mystiske exit

Christian Hartmann/Reuters
Den tidligere sprinter Thor Hushovd siger, at mekaniske problemer lå til grund for Rohan Dennis' Tour-exit.

Det vakte opsigt, da den australske regerende verdensmester i enkeltstart Rohan Dennis på mystisk vis udgik fra Tour de France på 12. etape torsdag.

Den tidligere norske sprinter og etapevinder i Touren Thor Hushovd fortæller, at farvellet skyldtes problemer med den enkeltstartscykel, som Dennis skulle bruge på fredagens enkeltstart.

- Han var så utilfreds med de hjul, som han skulle bruge til enkeltstartscyklen, og mente, at han ville tabe 40 watt - altså ti procent - i forhold til de bedste konkurrenter, siger Hushovd, der var holdkammerat med Dennis på BMC-holdet i 2014, til TV2 Norge.

- Jeg tror, at det blev for meget for ham. Han mærkede presset før enkeltstarten, siger Hushovd.

Rohan Dennis var som regerende verdensmester ellers favorit til etapesejren på fredagens 27,2 kilometer lange enkeltstart.

Australierens farvel overraskede alle, selv hans eget hold Bahrain Merida.

- Vi er også forvirrede. Lad os bare sige, at jeg er skuffet over, hvad der skete med Rohan, for vi havde store forventninger til ham i morgen (fredag, red.), siger Bahrain Meridas ledende sportsdirektør, Gorazd Stangelj.

- Det var hans afgørelse at stoppe i forplejningszonen. Vi prøvede at tale med ham. Vi stoppede bilen for at forsøge at finde en løsning og spurgte: Hvad sker der? Han sagde, at han ikke havde lyst til at snakke og forlod løbet.

Stangelj slår fast, at der ikke er noget fysisk i vejen med den regerende enkeltstartsverdensmester.

Rohan Dennis forsøgte også tidligt på torsdagens etape at komme med i et udbrud. Senere blev han ifølge fransk tv set i diskussion med en af holdets følgebiler.

Mens etapen stadig var i gang, blev Rohan Dennis set ved holdets bus i selskab med sin agent, men ønskede ikke at tale med de ventende pressefolk.

Med Rohan Dennis' exit er det unge belgiske stortalent Wout van Aert fra Jumbo-Visma nu storfavorit til at tage sejren på 13. etape.

/ritzau/

Annonce
TV2 Norge om Rohan Dennis'' farvel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hjulboltene var skruet af Toyota

Kultur

Marie fra Roxette er død: Hendes sidste danske koncert var i Jelling, hvor hun sad ned - og lånte en varmeblæser

Kultur For abonnenter

Vi åbner dagens kalenderlåge: Landmanden Leif kæmper for sin troværdighed hver eneste dag

Annonce