Annonce
Navne

Tidligere kulturminister fylder 80: Hun skulle gøre en forskel for kulturen

Grethe Rostbøll var som ung aktiv i Konservativ Ungdom. I 1990 stillede hun op til Folketinget, men blev ikke valgt ind. Alligevel blev hun tilbudt en post som kulturminister. Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tidligere kulturminister Grethe Rostbøll, der søndag 30. maj fylder 80 år, blev i folkemunde kendt som "Kultur-Grethe".

Fødselsdag: Grethe Rostbøll blev placeret lige i midten.

Daværende statsminister Poul Schlüter ville have, at hans nye kulturminister var synlig. Så der stod hun så, i midten på Amalienborg Slotsplads i 1990, da Schlüter præsenterede sin nye regering.

Tidligere kulturministre havde stået lidt diskret i siden, for kulturen - hvad skulle den?

Annonce

Men det skulle Grethe Rostbøll snart lave om på. Hun skulle være en synlig minister for kulturen. Og det blev hun.

Søndag 30. maj fylder hun 80 år.

Hun sagde, hvad hun mente

I 1990 stillede Rostbøll op til Folketinget, men blev ikke valgt ind. Alligevel blev hun tilbudt posten som kulturminister af daværende statsminister Poul Schlüter (K).

På trods af at hun blev beskyldt for at koncentrere sig for meget om kulturen til eliten, lagde hun selv vægt på, at eliten og bredden skulle ses som hinandens forudsætninger.

I folkemunde blev hun hurtigt kendt som "Kultur-Grethe". For hun ville kulturen, og hun brugte den.

Hun sagde, hvad hun mente. På den måde, hun fandt bedst.


Jeg er vant til at tale og skrive og få mine synspunkter frem. Af natur er jeg offensiv. Men jeg lægger også vægt på, at det, jeg siger, passer til situationen.

Grethe Rostbøll i interview med Berlingske


- Jeg er vant til at tale og skrive og få mine synspunkter frem. Af natur er jeg offensiv. Men jeg lægger også vægt på, at det, jeg siger, passer til situationen.

- Jeg lægger også vægt på at undgå de politiske klichéer og det fladtrådte sprog. Når man taler om kultur, må der en friskhed til. Mine medarbejdere skriver "fra politisk hold" og "melde ud", og jeg luger det væk, selv om de siger, at så kan det misforstås, sagde hun i 1991 til Berlingske.

Annonce

Har udgivet flere bøger

Rostbøll sad på posten, indtil regeringen gik af i 1993, og efterfølgende begyndte hun at studere teologi.

I 1996-1998 var hun tilbage på Christiansborg som suppleant.

Teologistudiet var dog langtfra den første uddannelse, Grethe Rostbøll havde givet sig i kast med.

Efter sin studentereksamen læste hun et par år til bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Højskole.

Et par år senere blev uddannelsen dog skiftet ud med lærerseminariet i Odense. Her underviste hun sideløbende på Ryslinge Højskole ved Ringe på Fyn.

På højskolen var hun en periode medforstander med sin daværende mand, Torben Rostbøll.

De senere år har Grethe Rostbøll udgivet flere bøger og haft forskellige poster, bl.a. som formand for Kunstrådets litterære udvalg. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Crazy Red and Whites: Seks Vejle-kendisser fortæller om deres bedste landsholds-oplevelser

Navne

Loge i Vejle har fejret tre jubilarer

Vejle

Glæd dig: Nu kan du alligevel se EM på storskærm i en af Vejles parker

Alarm 112

Travl aften for politiet i Vejle

Annonce