Annonce
Billund

Tidligere musikskolelærer Keld Telén leder sangevent i Vestermarkskirken

Keld Telén (tv.) - her ses ved siden af Niels Green-Hansen - spiller op. Arkivfoto: Joan Karlsen

Grindsted: Torsdag den 31. oktober kl. 19 får Vestermarkskirken besøg af Keld Telén, der i mange år har undervist på Vestre Skole og været med til at starte Grindsted Musikskole. Keld Telén har komponeret mange sange, og en af dem er kommet med i Højskolesangbogen. Han vil både synge og spille mange forskellige sange, og en god del sange vil være som fællessang.

Ind imellem sangene vil man sikkert høre mange sjove og interessante anekdoter - alt sammen for at markere Spil Dansk ugen, der er musiklivets årlige festdag, og er den største danske musikevent, som med flest arrangementer på én dag, når ud til flest forskellige mennesker og steder over hele Danmark og Sydslesvig. Spil Dansk dagen er for alle aldre og alle genrer, og der er medvirken af både professionelle og amatører.

Tanken er, at den danske befolkning den dag om året præsenteres for en bred vifte og mangfoldighed af dansk musik. Der bliver derfor afholdt en lang række koncerter, andre arrangementer og fællessang med dansk musik som tema, lige som flere radio- og tv-stationer, blandt andet DR, støtter sagen ved udelukkende at spille dansk musik.

Vestermarkskirken har tradition for at afholde sådan et sangevent.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt testkamp, som opfyldte sit formål

Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

Annonce