Annonce
Trekantområdet

Tidligere selskab bag succesrig kvinde-fodboldklub er begæret konkurs af Gældsstyrelsen

Selskabet KoldingQ Elite, der tidligere stod bag KoldingQ, er begæret konkurs af Gældsstyrelsen, som er den offentlige myndighed, der inddriver gæld på vegne af det offentlige. Efter skilsmisssen med KB i efteråret 2019 har hovedforeningen KoldingQ. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Selskabet KoldingQ Elite, der har stået bag Koldings bedste kvindehold i fodbold, er begæret konkurs. Det er kun halvanden måned siden, at selskabet begravede stridsøksen med KB, som man skyldte cirka 140.000 kroner.

Kolding: Selskabet, der tidligere stod bag elitedelen af fodboldklubben KoldingQ, er begæret konkurs af Gældsstyrelsen, som er den offentlige myndighed, der inddriver gæld på vegne af det offentlige.

Hvis selskabet ikke møder i retten torsdag i næste uge kan det medføre, at selskabet går konkurs, lyder det i en meddelelse på Statstidende. Konkursbegæringen er offentliggjort, fordi det ikke er lykkedes at forkynde beskeden om konkursbegæringen.

KoldingQ's elitedel blev drevet i selskabet KoldingQ Elite frem til skilsmissen med KB i slutningen af december. Det var også dette selskab, der nu er begæret konkurs, der skyldte KB penge. Men i dag bliver byens bedste eliteklub for kvinder drevet gennem hovedforeningen KoldingQ. Klubben ansatte så sent som i midten af december Anders Jensen, den tidligere cheftræner i KIF Kolding, som træner på fuld tid.

Annonce

- Jeg synes egentlig ikke, at der er noget at skrive. Det må du gerne citere mig for. Det, vi har talt om tidligere, det vil jeg ikke have, at jeg bliver citeret for.

Niels Sterndorff, formanden for foreningen KoldingQ og det tidligere selskab bag KoldingQ.

Skyldte småpenge

JydskeVestkysten var torsdag i kontakt med formanden for KoldingQ, Niels Sterndorff, der også var formand for det tidligere selskab KoldingQ Elite, som siden efteråret har været under afvikling. Formanden forklarede da, at han havde brug for at kontakte Gældsstyrelsen, inden han udtalte sig, men han oplyste, at det undrede ham, at sagen var endt med en konkursbegæring.

Fredag ringede JydskeVestkysten igen til formanden, som nu forklarede, at der blev overført 10.000 kroner fra det tidligere selskab til Gældsstyrelsen i december. Men ifølge Niels Sterndorff endte pengene i en forkert kasse i Gældsstyrelsen. Han forklarede endvidere, at der blev indgået en afdragsordning med Gældsstyrelsen, og derfor troede, at sagen var lukket.

Niels Sterndorff vil ikke oplyse beløbets størrelse, men det er "småpenge", selskabet skylder det offentlige, og han mener, at det er "latterligt", at JydskeVestkysten vil skrive om sagen. I stedet skulle man skrive om det frivillige arbejde, den nye træner, nye kontrakter og deres nye sponsorer, siger han.

Der er ingen sag

Klubben lå i efteråret i slagsmål om en gæld til fodboldklubben KB, men i slutningen af november kunne KoldingQ og KB begrave stridsøksen, da kvindeklubben betalte hovedparten af gælden på 140.000 kroner til KB, da en virksomhed trådte til med en donation.

Men nu har Gældsstyrelsen altså begæret selskabet konkurs. Formanden forklarer, at han ikke troede, at det ville ende i en møgsag, når KoldingQ viste sin gode vilje og betalte 10.000 kroner til Gældsstyrelsen.

Men hvorfor betaler I så ikke det sidste beløb?

- Ja, men de penge havde vi jo ikke, siger Niels Sterndorff.

Herefter udtaler Niels Sterndorff, at han alligevel ikke ønsker at deltage i interviewet og vil trække sine udtalelser tilbage.

- Jeg synes egentlig ikke, at der er noget at skrive. Det må du gerne citere mig for. Det, vi har talt om tidligere, det vil jeg ikke have, at jeg bliver citeret for, siger Niels Sterndorff.

I december præsenterede KoldingQ og formand Niels Sterndorff (th) fodboldklubbens nye cheftræner, Anders Jensen (tv), der er ansat på fuldtid i den ambitiøse klub. Arkivfoto: KoldingQ
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling

Sognehus lukker - midlertidigt

Annonce