Annonce
Rejser

Tip: En farverig og uformel frokost ved Themsen

Bagved gadekøkkenet aner man Wahacas retaurant fordelt i otte forsendelsescontainere, der er blevet genanvendt til et nyt og overraskende vellykket formål arrangeret i to overhængende niveauer på Londonds Southbank. Foto: Lena Skov Jakobsen
Annonce

Når man slentrer hen ad promenaden fra London Eye, kan man ikke undgå at bemærke det farverige, mexicanske indslag Wahaca ved Southbank Centre, der både tilbyder stående "street kitchen" og en munter restaurantoplevelse, man vil huske. Sidstnævnte foregår nemlig i otte hyggelige og intime forsendelsescontainere, der er blevet genanvendt til et nyt og overraskende vellykket formål arrangeret i to overhængende niveauer på Londons Southbank.

Vi besøgte kædens filial ved Themsen en lørdag først på eftermiddagen, men fik trods travlhed et bord ved vinduet og en afslappet, venlig og opmærksom betjening. En af os bestilte en mættende enchilada, som er en fyldt tortilla med grillet kylling med tilhørende salat til 10,95 pund (94 kroner). En anden bestilte tre små tacos med marineret svinekød og tre små tacos med såkaldte plantains, som viste sig at være velsmagende madbananer med hibisbus og feta til sammenlagt 10 pund (omkring 86 kroner). En alt i alt god og uformel frokost, som passede ualmindelig godt til de to gæsters afslappede weekendhumør.

En fyldt enchilada med kylling og salat er både glutenfri, velsmagende og mættende hos Wahaca. Foto: Lena Skov Jakobsen
To gange tacos lyder restaurantens anbefaling til en frokost for den lette sult. Her valgte medspiseren en version med svinekød (i forgrunden) og en anden med madbananer. Foto: Lena Skov Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce