Annonce
Alarm 112

Tip ledte politiet til kokain-forhandler: 27-årig får et år og tre måneders fængsel

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Artiklen er opdateret onsdag formiddag

Vejle: En 27-årig vejlenser blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag eftermiddag klokken 13. Det skete, efter at en specialpatrulje mandag aften ransagede mandens hjem på Helgesvej i Vejle.

Ransagningen skyldtes, at der blev givet et tip til politiet om salg af narkotika fra adressen, fortæller efterforskningsleder Jens Lyng.

Specialpatruljen traf to personer, hvoraf den ene blev fundet i besiddelse af en større mængde narkotika, mens den anden blev løsladt igen kort efter anholdelsen.

I den 27-åriges besiddelse blev der fundet 98,25 gram kokain og 4,49 gram hash foruden et regnskab og redskaber til opmåling af narkoen, fortæller vicepolitiinspektør Jens Lyng.

- Den anholdte påviste selv, hvor kokainen var henne under ransagningen, fortæller Jens Lyng.

I retten erkendte den 27-årige besiddelsen af narko med henblik på videresalg. Derfor kunne sagen afsluttes allerede tirsdag med en straksdom, som kom til at lyde på et år og tre måneders fængsel.

Den 27-årige blev ført til direkte afsoning. Der er tale om Yannick Pedersen fra Vejle, oplyser vicepolitiinspektøren.

Grundlovsforhøret og domsafsigelsen foregik for lukkede døre. Det skyldes, at politiet håber at finde frem til, hvem den 27-årige har solgt sin narko til, og hvem der har leveret den til ham. Dette bliver der i forlængelse af dommen arbejdet videre på, fortæller Jens Lyng.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce