Annonce
Vejle

Tirsdagsuheld: Harmonikasammenstød og væltet motorcyklist

Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Vejle/Egtved: Motorvejen nord for DTC var spærret i 12 minutter efter et harmonikasammenstød i nordgående retning tirsdag klokken 16.04.

Her opdagede en 24-årig bilist fra Allingåbro for sent, at trafikken foran ham i det tredje spor var bremset op. Derfor påkørte han en bil med cirka 70 kilometer i timen. Denne bil, som blev ført af en 44-årig kvinde fra Løsning, kørte så op bag i bilen foran hende. Heri sad en 60-årig mand fra Højbjerg.

Ingen af de tre parter kom til skade ved uheldet, men bilerne havde alle skader, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Værre gik det for en 72-årig mand fra Glejberg, som sammen med andre motorcyklister kørte en tur på Tågelundvej ved Egtved tirsdag aften omkring klokken 18.50.

Af uvisse årsager mistede manden herredømmet over sin motorcykel, hvorefter han væltede og fik adskillige skader.

Han kom med en ambulance til Kolding Sygehus og er ikke i livsfare, oplyser politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce