Vejle: Kvinden, der tidligere fredag blev efterlyst for at have påkørt en toårig pige på Nordkajen i Vejle, har meldt sig selv. Det skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter.
- Kvinden, som vi efterlyste efter en påkørsel ved Vejle Havn i formiddags, har meldt sig selv. Vi siger tak for henvendelserne og har ikke yderligere til sagen, skriver politiet på Twitter.
Pigen blev behandlet på sygehuset og er nu sammen med sin familie. Hun er ikke kommet alvorligt til skade, fortæller vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi.
Det var en kvinde i en nyere sort Audi, der sad bag rattet i den involverede bil. Hun blev over middag efterlyst af politiet.
Bevidst om påkørsel
Kvinden, der var kørt fra stedet, blev beskrevet som cirka 60 år gammel og slank. Hun var iført en rødbrun pelsjakke.
Episoden fandt sted kort efter klokken 10 på parkeringspladsen nær trappen ned til havnen, hvor børnene legede.
- Kvinden kørte væk derfra, selvom hun var vidende om, at hun havde påkørt pigen, lød det tidligere på dagen fra vagtchefen, som dog ikke vil oplyse nærmere om, hvordan man ved, at kvinden var bevidst om påkørslen.
Både børn og voksne var så rystede efter episoden, at den først blev anmeldt et par timer senere.
Kvinden, som vi efterlyste efter en påkørsel ved Vejle Havn i formiddags, har meldt sig selv. Vi siger tak for henvendelserne og har ikke yderligere til sagen. #politidk
— SydøstjyllandsPoliti (@SydOjylPoliti) March 5, 2021
1/2. Efter påkørsel af en 2-årig pige, der som fodgænger omkring kl. 1005 var på tur med sin institution på Nordkajen i Vejle, mangler vi føreren af en nyere sort Audi, der ved uheldet var en ca. 60 årig slank dame, som var iført rødbrun pelsjakke. Pigen er blevet behandlet
— SydøstjyllandsPoliti (@SydOjylPoliti) March 5, 2021
2/2 på sygehuset og er nu sammen med sin familie. Ring 114, hvis du har oplysninger hertil.
— SydøstjyllandsPoliti (@SydOjylPoliti) March 5, 2021