Annonce
Vejle

To ansatte på Vejle Sygehus smittet med coronavirus

Medarbejderne er testet positive henholdsvis onsdag den 29. juli og mandag den 3. august. Arkivfoto: Mette Mørk
Ingen af de to medarbejdere har haft direkte patientkontakt. Det samme gælder de nære kolleger, der i øjeblikket bliver testet.
Annonce

Vejle: To medarbejdere på Vejle Sygehus er smittet med Covid-19.

Medarbejderne er testet positive henholdsvis onsdag den 29. juli og mandag den 3. august. Det skriver sygehuset i en pressemeddelelse, hvori der også står, at der er iværksat smitteopsporing i henhold til de gældende retningslinjer.

I den forbindelse har man testet flere kolleger, der har haft tæt kontakt med de pågældende medarbejdere, mens de har været på arbejde. Foreløbig er ingen andre medarbejdere testet positive.

Ingen af de to Covid-19-positive medarbejdere har haft direkte patientkontakt. Det samme gælder de nære kolleger, der i øjeblikket bliver testet. Derfor er der for nuværende ikke nogen patienter, der er omfattet af smitteopsporingen.

Annonce

En påmindelse

- Så snart den første medarbejder blev testet positiv, har vi sat gang i en systematisk smitteopsporing i henhold til de gældende retningslinjer. Indtil videre er ingen andre medarbejdere testet positive, og for nuværende ser det heller ikke ud til at berøre nogen patienter, siger administrerende direktør på Sygehus Lillebælt Christian Sauvr i pressemeddelelsen.

- Men det her er igen en påmindelse om, at selv om smittetrykket er lavt, så er sygdommen stadig aktiv, og vi skal hele tiden være opmærksomme på symptomer og hygiejne, siger han.

Begge berørte medarbejdere har trænet i medarbejdernes motionscenter på Vejle Sygehus. Det er ikke sikkert, at smitten er sket i motionscenteret, men da den kan være sket der, er det i samarbejde med Infektionshygiejnisk Enhed besluttet, at motionscentrene på alle tre Sygehus Lillebælt-matrikler bliver midlertidigt lukket med det samme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Musikgudstjeneste i Vor Frelsers Kirke

Vejle

Vejles margarinekonge kom brat af dage

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce