Annonce
112

To gerningsmænd gjorde et kup: Stort vinlager stjålet i konkursramt restaurant

Politiet gjorde en god fangst tirsdag, da de fangede en af gerningsmændene til et indbrud på Hotel Bredehus. Arkivfoto: Kim Haugaard

Bredsten: Tirsdag klokken 12.28 modtog Sydøstjyllands Politi anmeldelse om indbrud i det konkurslukkede Hotel Bredehus ved Bredsten.

To gerningsmænd knuste en rude for at komme ind. Derefter sparkede de en dør op til vinkælderen og stjal vin og spiritus. Samtidig tog de en varevogn VW Touran fra stedet. Deres indsats blev opdaget af vidner, der kontaktede politiet.

Vognen var ret let at kende, da den bærer firmanavnet Hotel Bredehus hen ad siderne. Så den var politiet på udkig efter, og den blev opdaget i krydset Valdemarsvej-Vesterbrogade i Vejle.

Patruljevognen satte efter bilen. Ved Spinderihallerne valgte føreren af varevognen at hoppe ud og løbe væk. Men han blev løbet op af en betjent, der anholdt den 21-årige mand fra Vejle.

Oven i denne sag bliver han sigtet for at have kørt bil i spirtus- og narkopåvirket tilstand.

Derefter foretog politiet en ransagning på en adresse med tilknytning til den tilfangetagne gerningsmand. Her fandt man både medgerningsmanden og tyvekosterne fra Hotel Bredehus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hjernehold holder sammen

Danmark

Lyt her: Erling Fjeldsted kaster op to gange hver nat - du må ikke begå samme fejl som mig

Annonce