Annonce
Billund

To initiativer skal belønnes med en handicappris i år

Handicaprådet i Billund Kommune glæder sig til at modtage indstillingerne til Handicapprisen 2019. Privatfoto
Alle kan nu indstille kandidater til en handicappris i Billund Kommune. Samtidig vil også Handicaprådet udpege en prisvinder. Og det gør en positiv forskel at få prisen, fastslår sidste års modtagere.

Billund: Kommunens handicappris bliver i år delt op i to portioner - så der bliver mulighed for at bringe to særlige indsatser frem i lyset.

Handicapprisen i Billund Kommune belønner særlige initiativer eller kreativitet for at fremme handicappede borgeres muligheder for at deltage i samfundslivet og med hver af de to priser følger 10.000 kroner, som skal anvendes til fordel for målgruppen og til fortsat udmøntning af kommunens handicappolitik.

Alle kan indstille lokalt forankrede foreninger eller personer til at modtage den ene pris. Modtageren af den anden pris udpeges direkte af Handicaprådet.

- Handicapprisen skal gå til en person eller initiativ, der gør en bemærkelsesmæssig indsats til fordel for handicappede i vores kommune, siger Poul Erik Pedersen, som er formand for Handicaprådet i Billund Kommune.

Annonce

Prisen gør en forskel

Man kan indstille kandidater frem til 20. oktober via kommunens hjemmeside.

Prisoverrækkelsen finder sted i forhallen på rådhuset i Grindsted 5. december.

Sidste års prismodtagere blev Annelise Andersen og Alis Hansen for svømning med handicappede Grindsted.

- Det har været en kæmpe oplevelse for os begge to, og vi har fået mange knus og kram. Når vi kommer ud, bliver vi mødt rigtig positivt, og mange andre vil også gerne bidrage sammen med os. Pengene er brugt bredt i kommunen, så ud over svømmeholdet er der mange andre, som også har fået glæde og gavn af prisen - for eksempel Lykkeliga, som er håndbold for handicappede, fortæller Annelise Andersen i en pressemeddelelse fra kommunen.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Nul østers-status til lokale gourmet-kokke

Vejle

Midtby-udlejere: - Uacceptabelt at vi stadig skal døje med oversvømmelser

Annonce