Annonce
Alarm 112

To lokale unge kvinder kørte lige ud foran lastbil

Dødsulykke Ribevej. Foto: Larz Grabau
Den 18-årige fører af bilen blev dræbt. 18-årig passager er stadig indlagt. Katedralskolen mindes afdød elev.

SOMMERSTED/VOJENS: Det var to 18-årige kvinder fra Sommersted, som mandag klokken 15.17 kørte ud foran en lastbil på Ribevej ved Vojens. Begge blev alvorligt kvæstet.

Føreren af bilen blev kørt med ambulance til Odense Universitets Hospital, men hendes liv stod ikke til at redde. Hun blev erklæret død samme dag klokken 17.07.


Annonce

Det ser ud som om, de er kørt lige ud foran lastbilen.

Politikommissær Ole Rahbæk Thomsen


Den anden kvinde blev kørt til Aabenraa Sygehus og senere overført til Aarhus Universitetshospital, hvor hun stadig er i kritisk tilstand.

Der var tilsyneladende tale om en vigepligtsforseelse.

– Det ser ud som om, de er kørt lige ud foran lastbilen, og han har ikke kunnet nå at bremse, siger politikommissær Ole Rahbæk Thomsen.

Den 56-årige fører af lastbilen er derfor ikke sigtet for noget i sagen. Han kom kørende ad Ribevej mod øst.

Skubbet flere meter

Kvinderne kom fra Østergade og har tilsyneladende skullet svinge vestpå ad Ribevej. I krydset blev deres bil ramt i venstre side og skubbet 20-30 meter, inden lastbilen stoppede.

Vejen var spærret et par timer, mens bilinspektøren arbejdede, og der blev ryddet op.

Ret hurtigt blev der lagt blomster og stillet lys på den græsdækkede helle midt i Ribevej, hvor personbilen med de to unge kvinder endte. Tirsdag var mindepladsen vokset betydeligt.

Den afdøde kvinde læste HF på Haderslev Katedralskole, hvor klassekammerater og lærere holder en mindehøjtidelighed for hende på tirsdag.


Personbilen med de to unge kvinder blev skubbet 20-30 meter efter sammenstødet med lastbilen. Foto: Presse-fotos.dk
Den dræbte bliver mindet i helleanlægget midt på Ribevej. Foto: Larz Grabau
De to unge kvinder kørte lige ud foran en lastbil ved dødsulykke på Ribevej. Foto: Presse-foto.dk
Spor efter lastbilen i helleanlægget. Foto: Larz Grabau


Ribevej var spærret et par timer efter dødsulykken mandag eftermiddag Foto: Presse-fotos.dk
Sporene efter dødsulykken var stadig tydelige tirsdag. Foto: Larz Grabau


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce