Annonce
Vejle

To mænd på knallert brød ind på stadion. Den ene blev pågrebet af en betjent

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Vejle: Det var i sig selv afslørende, da to mænd uden hjelme kom kørende på knallert i Søndergade i Vejle klokken 03 tidligt torsdag morgen. Det var ikke mindre afslørende, at den ene mand havde et koben i hånden.

Fire minutter forinden var alarmen gået på Vestre Stadion, hvor der havde været indbrud i cafeteriet og lagerrummet. Et vidne havde efterfølgende set to mænd køre væk på knallert.

En hundepatrulje stod klar i Søndergade, da mændene på knallerten kom kørende i nordlig retning.

- En betjent stillede sig ud på gaden og prøvede at standse knallerten, men det ville de ikke og prøvede i stedet at køre forbi, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

Betjenten fik dog fat i passageren, mens føreren af knallerten havde held til at undslippe.

Den anholdte er en 33-årig mand fra Vejle. Han blev fundet med mønter på sig, som formentlig er de mønter, der kort forinden var blevet stjålet på Vestre Stadion.

Det har ikke været muligt at få oplyst et signalement på den undslupne medgerningsmand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Annonce