Annonce
112

Drikkelag endte blodigt: To mænd fængslet for at stikke kammerat i halsen med kniv

De to mænd fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding torsdag eftermiddag. - Billedet stammer fra en tidligere lignende sag, men viser ikke gerningsstedet i den aktuelle sag. Arkivfoto: Morten Stricker
Et drikkelag i Rugsted natten til torsdag endte i et blodigt opgør. En 28-årig mand var tæt på at miste livet, men er nu uden for livsfare.

Rugsted: Politiet fremstillede torsdag eftermiddag to mænd af polsk herkomst i grundlovsforhør ved Retten i Kolding,

Mændene, som blev varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger, er sigtet for drabsforsøg.

Politi og ambulance blev kaldt ud til en adresse på Firehusevej i Rugsted natten til torsdag klokken 00.14.

Her havde fire mænd, alle herboende polakker, siddet i drikkelag, fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Efterforskningscenter Midt.

På et tidspunkt opstod der tidsyneladende en konflikt mellem mændene, og på adressen fandt ambulancefolkene en 28-årig mand, der blødte kraftigt og livstruende fra halsen og kravebenet efter knivstik.

Han blev indlagt på Kolding Sygehus og siden opereret. Han er meldt uden for livsfare.

I første omgang blev alle de tre mænd, som opholdt sig på adressen med den 28-årige anholdt.

Men den foreløbige efterforskning gjorde, at politiet lod en 33-årig mand gå og fremstillede en 39-årig mand og en 63-årig mand i grundlovsforhøret.

De to mænd boede sammen med den 28-årige på adressen i Rugsted.

Hvad der præcis lægger til grund for episoden, kan politiet endnu ikke gøre rede for.

- Mændenes forklaring stikker i flere forskellige retninger, siger Carsten Thostrup.

De har begge nægtet sig skyldig i drabsforsøg, men ved grundlovsforhøret begærede anklager Iben Degnbol om lukkede døre, så det har ikke været muligt for offentligheden at få at vide, hvad mændenes forklaring på episoden er.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig mand dræbt af skud: Otte personer anholdt

Annonce