Annonce
Kultur

To nye festivalnavne er hentet fra begge sider af Limfjorden

Hugorm består af Morten Gorm, Simon Kvamm og Árni Bergmann Jóhannsson. PR-foto
Ep-aktuelle Hugorm med Simon Kvamm i spidsen spiller på Jelling Musikfestival til maj. Også sangerinden Drew er tilføjet til musikprogrammet.

Jelling: "Folk skal bare holde deres kæft."

Sådan lyder det i en af sangene fra det nye band Hugorm, der netop har udgivet en ep. Et nyt projekt bestående af de tre Klitmøller-tilflyttere Simon Kvamm, Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannsson. I slutningen af maj lægger de vejen forbi Jelling Musikfestival.

- Ep'en er opstået ud af guitarskitser, som Morten Gorm har indspillet midt om natten på listefødder og med høretelefoner på, mens hans familie sov. Sammen har de tre bandmedlemmer opdyrket lyden af Hugorm, der bevæger sig i et hidtil uudforsket krydsfelt mellem bl.a. Massive Attack, Prodigy, Malk de Koijn og Love Shop, skriver Jelling Musikfestival om bandet.

Ligesom en hugorm zigzagger sig frem, zigzagger bandet Hugorm sig også rundt i det danske musiklandskab den kommende tid. Således har Hugorm indtil videre også offentliggjort koncerter i blandt andre Hanstholm, på Roskilde Festival og på Crazy Daisy i Haderslev.

Annonce

Drew er også albumaktuel

Fra Klitmøller i det blæsfulde Vestjylland skal vi et smut over Limfjorden for at finde næste kunstner i landsbyen Hvilsom, der ligger mellem Aalestrup og Hobro. Her kommer sangerinden Drew fra. Hun udkom med debutalbummet "Brutal" i efteråret 2019.

- Sangene leger med filosofien om at lykken findes i smerten og det brutale i livet, og fungerer som et kompas gennem følelsernes oprørte vande. Musikalske forbilleder som Linda Perry og Amy Winehouse fornægter sig ikke, mens Drews fortid i den elektroniske duo DREWXHILL fra UK også glimtvis skinner igennem, fortæller Jelling Musikfestival om det nyerhvervede navn.

Festivalen afholdes i pinsen fra 28. til 31. maj. Tidligere er navne som Duran Duran (UK), Passenger (UK), Lukas Graham, Alphabeat og Malurt offentliggjort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se kortet: 16 veje er fortsat helt eller delvist lukkede på grund af regnen

Annonce