Annonce
112

To uheld på motorvejen i eftermiddagstimerne

Arkivfoto
Langsom trafik på motorvejen overraskede nogle bilister, og det endte med sammenstød.
Annonce

Vejle: To gange i løbet af onsdag eftermiddag skete der uheld på Østjyske Motorvej i forbindelse med langsom eller stillestående trafik.

Klokken 15.34 holdt biler i kø på motorvejen ud for Vejle i nordlig retning. Det opdagede en 18-årig manfd fra Bjerg for sent, så han måtte foretage en undvigemanøvre for ikke at køre op bag i den bagerste bil i køen.

Men det lykkedes ikke helt, fortæller politikommissær Brian Kristiansen fra Patruljecenter Midt i Vejle.

- Han rammer en bil ved venstre baghjul, så hans eget forhjul bliver revet af, fortæller politikommissæren.

I den ramte bil sad en 51-årig kvinde fra Horsens, men ingen af parterne kom til skade.

Annonce

Tre køretøjer involveret

Der var også langsomtkørende trafik på motorvejen ved Vejle klokken 17.54.

Det forårsagede, at en 21-årig mand fra Vejle påkørte en 30-årig kvinde fra Odense bagfra.

Hun mistede derved herredømmet over sin bil, som kørte tværs over vejen fra anden vognbane til første vognbane og ramte en lastbil.

I lastbilen sad en 58-årig mand fra Løgstør. Der skete kun materiel skade ved sammenstødet, fortæller politikommissær Brian Kristiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Flere corona-krav til Bryggen: Nu holder opsynsmænd øje med din hygiejne

Annonce