Annonce
Alarm 112

To varebiler tømt i hver sin ende af Åvænget

Arkivfoto: Michael Bager

Give: Tyverier fra varebiler er fortsat den helt store plage i Sydøstjyllands Politikreds, og mellem søndag og mandag blev der anmeldt to af slagsen på samme vej i Give.

Her blev to varebiler i hver sin ende af Åvænget tømt for værktøj i tidsrummet mellem søndag aften og mandag morgen.

I den ene ende af Åvænget var det en Opel Vivaro, der havde fået bagdøren brudt op.

Fra varerummet var der stjålet tre skruemaskiner, en bajonetsav, en stiksav, en borhammer, en rundsav, to opladerstationer og seks batterier, en håndværkerradio, en slagnøgle, samt en fugepistol af Milwaukee med tilhørerende oplader og to batterier.

- Muligvis er der også stjålet noget mere, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Han oplyser videre, at varebilen i den anden ende af Åvænget, der fik sidedørens lås brudt op, var en Mercedes Sprinter med køleserviceudstyr.

Herfra blev der stjålet et elektronisk Testo Manometer, presværktøj til hydraulik, en elektronisk kølemiddelvægt, UV-lamper og et ekspansionssæt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce