Annonce
VB

To VB-keepere må kigge på

Indy Groothuizen må kigge på, når VB lørdag Kolding IF. Det er en skulderskade, som holder VB-keeperen ude. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Træner Constantin Gâlcă forventer markant hårdere modstand mod Kolding IF end den, VB-mandskabet fik i årets første testkamp, som endte med en 8-0-sejr over Ringkøbing IF.
Annonce

Vejle: Halvdelen af Vejle Boldklubs fire målmænd må kigge skadede på, når det lørdag gælder testkampen mod Kolding IF.

Førstekeeper Indy Groothuizen er ude på grund af en overbelastningsskade i sin ene skulder, mens Gianluca Zanette døjer med ryggen.

Der er dog ikke tale om skader, som vækker umiddelbar bekymring i Nørreskoven, da begge forventes klar i løbet af kort tid. Heller ikke Malte Amundsen er til rådighed, da han er i gang med genoptræningen efter den knæskade, han pådrog i efteårets sidste kamp, og indtil videre forløber genoptræningen planmæssigt. Håbet er, at Malte Amundsen er tilbage i fuld træning, når VB-truppen 8. februar drager to uger på træningslejr i Portugal.

Ellers råder træner Constatin Gâlcă over en trup fri af skader, men topscorer Kjartan Finnbogason er fraværende, da han netop er kommet retur til Danmark efter en USA-tur med Islands liga-landshold. Undervejs spillede Finnbogason med i den ene af de to kampe og scorede én gang.

VB's testkampe

VB spiller i løbet af vinteren fire kampe på dansk grund og to i forbindelse med træningslejren, som foregår i Portugal.

18. januar
VB-Ringkøbing IF 8-0

25. januar kl. 13.00
VB-Kolding IF, VB Parken

29. januar kl. 13.00
Randers FC-VB, kunstgræsbanen ved Randers Stadion

6. februar kl. 17.00
VB-Aarhus Fremad, VB Parken

Træningslejr
8.-22. februar

Forårspremieren i 1. division falder for VB’s vedkommende søndag 1. marts, når HB Køge kommer en tur til Vejle.

Annonce

Fysisk og taktisk bedre

Mødet med Kolding IF’s er VB’s anden testkamp denne vinter, og Constantin Gâlcă forventer markant hårdere modstand i lørdagens opgør. end det var tilfældet en uge tidligere, da VB slog Ringkøbing IF med 8-0.

- Vi havde det meget let i vores første kamp, og det passede fint. Nu møder vi en modstander på et meget højere niveau. Fysisk og taktisk skal vi være meget bedre end i vores første kamp, hvis vi skal være med, siger Constantin Gâlcă og fortsætter:

Mod Ringkøbing IF bragte Galca 22 mand i spil, da han stillede med ét hold i første halvleg og et andet efter pausen. Han har endnu ikke besluttet, om han gør det samme mod Kolding IF.

- Det kan godt være, vi giver lidt flere minutter til enkelte spillere. Nogle kommer måske til at spille en time, men det afgør vi først op til kampstart, siger Constantin Gâlcă.

VB-truppen suppleres eventuelt af spillere fra klubbens ungdomsafdeling i det omfang, der er brug for det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Vejle

Flere corona-krav til Bryggen: Nu holder opsynsmænd øje med din hygiejne

Annonce