Annonce
Egtved

To velbesøgte coronatestdage i Ågård Forsamlingshus

De to seneste torsdage har Ågård Forsamlingshus lagt hus til coronatestning. I sidste uge var borgmester Jens Ejner Christensen lige en tur forbi Ågård for at besøge det velbesøgte teststed. Privatfoto: Lars Schmidt
De to seneste torsdage har der været mulighed for at blive testet for coronavirus i Ågård Forsamlingshus. Begge gange var meget velbesøgte, og det glæder lokalrådsformanden.

Øster Starup: En lille vatpind i først det ene næsebor og så det andet. En halv time efter har man svar på, om man er testet positiv for Covid-19 eller ej.

I Ågård har man de to seneste torsdage kunne blive kviktestet i Ågård Forsamlingshus. Det er Øster Starup Sogns Lokalråd, der havde taget kontakt til Vejle Kommune med forslaget om at tilbyde testning i Ågård, og det forslag bakkede kommunen hurtigt op om. Og til lokalrådets glæde bakkede de lokale også godt op om muligheden for at blive coronatestet i Ågård Forsamlingshus.

Første torsdag lagde cirka 200 mennesker vejen forbi for at blive testet. På et tidspunkt var køen faktisk så lang, da der måtte kaldes ekstra personale til Ågård, så der kunne åbnes endnu et testbord.

I torsdags blev der justeret på nogle ting, så man blandt andet kunne vente indenfor i to rækker, stadig med god afstand. Det viste sig at være heldigt, da det regnede. Denne dag blev 170 mennesker testet.

- Carelink (der stod for testningen, red.) var også meget positivt overrasket over, at der kom så mange for at blive testet i Ågård, siger hun.

Else Iversen fortæller, at der allerede er nogle, der har spurgt, om der er mulighed for at blive testet i Ågård igen næste torsdag. Men det er der desværre ikke.

- Der er flere andre steder, man kan blive testet. Man kan håbe, at folk måske har fået lidt fært af, at det ikke er så slemt at blive testet med de nye hurtigtests, der ikke skal så langt op i næsen. Og så er det jo dejligt at få at vide, at man er negativ, lyder det fra Else Iversen, der håber, folk vil lade sig teste med jævne mellemrum.


Der er jo et højt smittetryk i både Vejle og Kolding, det kan vi ikke komme udenom. Men det gælder heldigvis ikke her ved os, kan vi konstatere.

Else Iversen, lokalrådsformand


- Der er jo et højt smittetryk i både Vejle og Kolding, det kan vi ikke komme udenom. Men det gælder heldigvis ikke her ved os, kan vi konstatere, siger Else Iversen.

Forrige torsdag blev ingen ud af de cirka 200 testet positiv. Else Iversen har dog ikke fået nogen endelig tilbagemelding om testresultaterne fra i torsdags, men hendes umiddelbare indtryk er, at der heller ikke her blev taget positive prøver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Charlotte blev overfaldet og truet med kniv: De psykiatriske patienter er blevet farligere

Annonce