Annonce
Sport

Avisernes dom før topbrag i Fredericia: Sådan ender kampen

FC Fredericia møder fredag aften FC Helsingør hjemme på Monjasa Park. De to mandskaber er ubesejret i 1. division og ligger side om side i toppen. I denne artikel svarer journalisterne Jesper Banke (Fredericia Dagblad) og Andreas Mayerhofer (Helsingør Dagblad) på seks nøglespørgsmål om kampen.

Fredericia: Et topbrag venter, når FC Fredericia fredag aften tager imod FC Helsingør i 1. division. Begge hold er ubesejret, og begge hold står med 20 point for de første otte kampe.

Sportsjounalisterne Jesper Banke fra Fredericia Dagblad og Andreas Mayerhofer fra Helsingør Dagblad har hver især fulgt henholdsvis FC Fredericia og FC Helsingør i omtrent 10 år. Her svarer de på seks nøglespørgsmål om kampen.

Jesper Banke svarer på spørgsmål om FC Fredericia og Andreas Mayerhofer svarer på spørgsmål om FC Helsingør.

Annonce

FC Fredericia/FC Helsingør er ubesejret i denne sæson. Hvorfor går det så godt for klubben?

Jesper Banke: Man har formået at forstærke sin trup fornuftigt. Det er lykkes at lokke Mathias Kristensen, Andreas Laursen og Patrick Egelund til fra Esbjerg, og de er dygtige fodboldspillere som er godt skolet. Det samme kan siges om Valance Nambishi og Jeppe Gertsen, som er kommet til fra Silkeborg. Desuden har man hentet Jeppe Brinch fra Esbjerg, som dog stadig har sin første start til gode. Kristensen, Egelund, Brinch, Nambishi og Gertsen har alle superliga-erfaring, og det er afgørende, hvis man skal begå sig godt i 1. division.

Man må også tage hatten af for cheftræner Michael Hansen og assistent Anders Clausen, som er et kompetent par. De har fået spillerne til at præstere, og når man har gode trænere og et godt hold, kan det ikke gå helt galt.

Andreas Mayerhofer: Vinterens transfervindue med tilgangen af Nicolai Geertsen til forsvaret har betydet meget. Nærmest ved et trylleslag blev en okay defensiv stærk og solid, og det har holdt ved siden. Ikke mindst med sommertilgangen af Kasper Enghardt. Han har gjort, at savnet af Geertsen efter hans skade i runde 1 er begrænset. Derudover har offensiven virkelig fået fat i denne sæson. Der er mange, som byder ind, angriberne løber rigtigt for hinanden, og så er de relativt skarpe.

Siden nytår har FC Helsingør kun tabt tre kampe og har et pointsnit på over to – det er oprykningstal.

Annonce

Hvilken spiller fra FC Fredericia/FC Helsingør skal tilskuerne holde øje med i kampen?

Jesper Banke: Samson Iyede.

Hvis FC Fredericias øvrige spillere sammen danner et skjold, er Samson Iyede sværdet. FC Fredericia har tætnet sin defensiv og passer godt på sig selv, og her er det helt afgørende at have en brandvarm angriber med farten, styrken og selvtilliden til at slå til den anden vej.

Det kan Iyede, og han ligner en mand i sit livs form.

FC Fredericia vandt sikkert med 3-1 på udebane over AC Horsens. Nu venter en ny stor kamp: Topbraget mod FC Helsingør. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Andreas Mayerhofer: Det vil være synd kun at holde øje med en, for de to newzealændere, Callum McCowatt og Elijah Just, er værd at hvile fodboldøjet på. I sidste sæson var potentialet ofte ganske tydeligt, men næsten lige så ofte var det uforløst. Det er det mildt sagt ikke i øjeblikket. Begge var med til OL og missede derfor de første kampe, men siden de er kommet hjem, har de været fremragende. De laver sjove ting, og nogle gange ser det ud til, at de bare gør det for at gøre grin med modstanderen – men det er faktisk ganske effektivt, det de render og laver.

Annonce

Hvor er FC Fredericia/FC Helsingør udfordret?

Jesper Banke: På truppens størrelse. Man er 21 mand med to målmænd, og det er ikke ret mange, hvis skaderne begynder at hagle ned. Bredden er fin, for FC Fredericia har fået samlet en trup af dygtige spillere, som fint kan erstatte hinanden, uden at det går galt. Men går for mange ud med skader, begynder træningen at miste kvalitet, og det er den rene gift.

Andreas Mayhofer: Afhængigheden af nøglepersoner. FC Helsingør har en god og bred trup, som fungerer virkelig godt både på og uden for banen er mit helt klare indtryk. Men lederne på holdet ser ud til at være for vigtige. Det har været tydeligt i pokalkampene, hvor spillere som Kasper Enghardt, Kevin Stuhr Ellegaard, Nikolaj Hansen og Frederik Juul Christensen har været sparet. I 1. division har det ikke været et problem endnu, men det er en lang sæson, og i sidste sæson blev det dyrt, da eksempelvis Nikolaj Hansen fik en overbelastningsskade og Ellegaard fik corona. Fundamentet i FC Helsingør-truppen er stærkt, men måske står det på for få piller.

Annonce

Hvor er FC Fredericia bedst?

Jesper Banke: Man har lyst til at skrive på trænerposten. Michael Hansen så i sidste sæson et problem, som han har fået løst. FC Fredericia lukkede for mange mål ind til at kunne være konkurrencedygtig i toppen af rækken, og det problem har Michael Hansen bearbejdet. Jeppe Gertsen er en glimrende styrmand i midten af forsvaret, og hele holdet forsvarer sig sammen.

Det lyder måske kedeligt, men det virker.

Andreas Mayerhofer: Det er helt bestemt sammenhængskraften i hele setuppet. Morten Eskesen har fået tid til at skabe et spilkoncept, som han dygtigt sammen med sportschef Brian Gellert og de amerikanske ejere har rekruteret ud fra. De spiller, der er i truppen i dag, køber ind på både arbejdsmoral, spilsystem og tonen i truppen. Det har ikke været bedre i klubben gennem de seneste 10 år, og det kan ses på banen.

Annonce

Hvem vinder fredagens topkamp?

Jesper Banke: FC Fredericia.

I Fredericia har man fået en ny tribune, som bliver indviet til kampen mod Helsingør. Der er fri entre, og man forventer omtrent 2500 tilskuere. Det er et særsyn i Fredericia, men det bør være nok til at skubbe klubben til sejr. Desuden spiller FC Fredericia glimrende for øjeblikket, og der er ingen grund til, at det ikke skulle fortsætte.

Andreas Mayerhofer: De krydser. FC Fredericia ligger ikke ret godt til FC Helsingør, og man skal derfor ikke lægge for meget i, at FCH vandt tre af de fire kampe i sidste sæson. FC Fredericia var mindst lige så gode i de opgør, hvor FC Helsingør havde marginalerne, heldet og i første opgør en knivskarp Jeppe Kjær. Selvfølgelig skal helsingoranerne give sejren et skud, men er temperaturen i kampen ikke til det, bør de sørge for at få pakket det ene point med hjem i sportstaskerne.

Annonce

Hvor i tabellen ender FC Fredericia/FC Helsingør?

Jesper Banke: Den er godt nok vanskelig, men mit bud er en tredjeplads.

Det er fesent, for det betyder jo, at FC Fredericia ikke rykker op. Men en tredjeplads ville stadig være en ganske flot placering for en klub, som ikke engang er i top-6 når det kommer til omsætning. Klubber som Horsens, Helsingør og Lyngby har større økonomiske muskler, og i Fredericia skal man være voldsomt dygtig og undgå skader, hvis man på den lange bane skal kunne hamle op med det.

Historien viser os, at de økonomisk stærkeste hold rykker op. Og derfor er det også det logiske scenarie i denne sæson.

Forventet startopstilling.

Andreas Mayerhofer: Det er bøvlet med sådan en krystalkugle, og jeg havde egentlig ikke tænkt det ved sæsonens begyndelse, men skal jeg byde nu, så ender FCH i top 2, for det er det bedst spillende hold, jeg har set indtil videre i 1. division, og det vil være logisk, at det på den lange bane slår ud. Men … og der er mange ’men’er’ … det kræver et vinter-transfervindue, der holder niveauet fast i truppen, det kræver at nøglespillerne har 27-30 divisionskampe i sig, og så kræver det trods alt også held og marginaler, for det bliver tæt mellem Lyngby, Horsens, FC Fredericia og FC Helsingør.

Annonce
Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Vejle For abonnenter

Bevilling på 800.000 kroner skaber hundeslagsmål: Klubber vil ikke dele klubhus og toilet

Vejle Boldklub

Dom gjorde comeback for VB; reserverne vandt med 4-0, da talentfuld offensivspiller scorede hattrick

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

VEJLE

Jonas gik op og ned ad Kiddesvej fra klokken 9 til 21: Så mange ture og kilometer nåede han

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Jelling

Northside-festivalen skrotter kødet: Læs, om Charlie i Jelling også hopper på den bæredygtige musik-bølge

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

Alarm 112

To hjemmehjælpere reddede 88-årig fra truende brand: Bagefter måtte alle tre på skadestuen

Annonce