Annonce
Sport

Toptræner advarer mod grønt lys for 16-årige i Bundesligaen

Annegret Hilse/Reuters
Den Tyske Ligaforening vil sænke aldersgrænsen for at spille i Bundesligaen. Leipzig-træner er betænkelig.
Annonce

Julian Nagelsmann, der som blot 28-årig blev den yngste bundesligatræner nogensinde, advarer imod at sende helt unge spillere i aktion i den bedste tyske række.

RB Leipzig-coachen er betænkelig ved et beslutningsforslag fra Den Tyske Ligaforening (DFL), der vil tillade spillere at optræde i den bedste række, allerede når de er fyldt 16 år.

- Hvis jeg skubber spillerne tidligere op, kommer de under endnu hårdere pres og kommer under endnu mere intenst opsyn af medierne.

- Jeg kan ikke forestille mig, at det for personlighedsudviklingen er supergodt, hvis man allerede kan spille i Bundesligaen som 16-årig, siger Nagelsmann ifølge fodboldmagasinet Kicker.

I dag skal en spiller enten være fyldt 18 år eller aldersmæssigt tilhøre en klubs U19-årgang for at få grønt lys til at spille i Bundesligaen.

Men ligaforeningen mener, at tiden er inden til at give yngre talenter chancen på den øverste hylde.

I Det Tyske Fodboldforbund (DFB) er man ikke afvisende, selv om man grundlæggende finder det hensigtsmæssigt at give unge spillere mest mulig tid til individuel udvikling.

- I undtagelsestilfælde kan det helt sikkert give mening at føre toptalenter tidligere op på øverste niveau, det ser man også eksempler på i udlandet, siger Joti Chatzialexiou, som er sportslig chef for de tyske ungdomslandshold.

I Tyskland bliver forslaget kædet sammen med Borussia Dortmunds 15-årige stortalent Youssoufa Moukoko, der scorer mål på samlebånd for klubbens U19-hold.

Ifølge de nuværende regler kan han først debutere i Bundesligaen i august 2021.

Dortmunds ungdomskoordinator, Lars Ricken, fastslår dog, at 18-årsreglen ikke kun er en ulempe for Dortmund, men for tysk fodbold som helhed.

- Der er desværre adskillige konkrete eksempler på, at spillere fravælger Bundesligaen, fordi de i udlandet kan spille på førsteholdet væsentlig tidligere, siger Ricken til Kicker.

Ricken var selv et af tysk fodbolds store teenagetalenter, da han i 1994 fik debut i den bedste række som 17-årig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt med: For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Vejle Boldklub For abonnenter

VB tog point mod FCK, men en anden ting er næsten vigtigere

Vejle

Bekymring breder sig på lærerværelserne: Vejle-lærere kan ikke overholde afstandskravene

Annonce