Annonce
Brande

Torvedag på Bondegården

Brande: Lørdag 14. september holder den tidligere 4H-gård på Jyllandsvej traditionen tro den årlige torvedag fra klokken 10.

Haveholdet har haft en hel del aktiviteter siden foråret. Børnene har brugt nogle af de ting, de har dyrket i deres haver samt nogle ting fra naturen til at lave bl.a. kryddersalt, hyldeblomstsaft, rabarbermarmelade, urtebrød og kager. I år har de knoklet ekstra meget med ukrudtet, da vejret har givet det gode vækstbetingelser. På dyreholdet er der født mange dyrebørn, både ællinger, kyllinger og kaniner, som er blevet nusset om. Børnene på dyreholdet vil sælge brugt legetøj, loppefund og forfriskninger på torvedagen.

I forbindelse med torvedagen bliver Bondegårdens nyeste kunstværk desuden afsløret. Denne gang er det lokale Ayoe Lise Lysgård Pløger, der har stået for at dekorere hønsehuset med et splinternyt gavlmaleri, og både hun og Bondegårdens ”huskunstner”, Hanne Murray, udstiller egne værker.

Torvedagen markerer samtidig, at udendørsaktiviteterne på Bondegården så småt lakker mod enden for i år, men dermed er det ikke slut med at være aktive. Bondegårdsbørnene tager således på tur til et stutteri i Kibæk med miniatureheste og bagefter videre til Momhøje Naturcenter. Vintersæsonen byder som tidligere på ”Kreative hænder” for alle, både børn og voksne. Her skal der males, sys, strikkes, hækles, laves pileflet og decoupage, bages og meget mere (se yderligere oplysninger i annoncen andetsteds i avisen).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt igen - og den bedste var på midten

Annonce