Annonce
Billund

Torvets Pølsevogn er væk: Harly tager en pause

Pølsemand Harly Jørgensen har i nogle uger været nødt til at trække stikket fra sin pølsevogn. Harly regner med at pølsevognen er tilbage manddag den 9. november. Arkivfoto: Martin Ravn
Torvets Pølsevogn har i de seneste uger ikke været på Torvet. Det skyldes, at pølsemand Harly Jørgensen har haft behov for at trække stikket.
Annonce

Grindsted: Rigtig mange borgere har bemærket, at Torvets Pølsevogn ikke har været på Torvet i den seneste tid.

Det skyldes, at pølsemand Harly Jørgensen har været nødt til at holde en pause fra sin pølsevogn i en periode på grund af begyndende stress.

- Lørdag i uge 42 mærkede jeg nogle stik i hjertet. Der blev jeg meget forskrækket. Min krop var begyndt at sige fra, så jeg blev klar over, at jeg var nødt til trække stikket i et stykke tid, fortæller Harly Jørgensen.

Han venter lige nu svar på en række undersøgelser, men regner ikke med, at det er noget alvorligt med hjertet, men at det er stress-relateret - hvilket kan være alvorligt nok.

Han har haft rygende travlt gennem hele sommeren. Ikke mindst på grund af aktiviteterne på Torvet, som trak mange mennesker til midtbyen - og dermed også hen til Torvets Pølsevogn.

- Jeg har i lang tid arbejdet omkring 60 timer om ugen med det hele, og jeg er jo ikke helt ung længere, så jeg skal passe lidt på, siger Harly Jørgensen.

Annonce

Et år som pølsemand

Det er godt et år siden, han overtog pølsevognen fra Johnny "Murer" Christensen. Dengang hed vognen Alle Tiders Pølsevogn. Harly Jørgensen understreger dog, at han på intet tidspunkt har fortrudt, at han blev pølsemand i Grindsted.

- Jeg savner det da rigtig meget, og jeg er blevet ringet op af flere, der ikke kunne forstå, hvorfor vognen ikke var der, men jeg har altså haft behov for at tage det stille og roligt i et stykke tid, selv om det slet ikke er mig. Der skal ske noget hele tiden, siger Harly Jørgensen.

Harly Jørgensen forventer og håber på, at han og pølsevognen vender tilbage til sin vante plads foran Sydbank mandag den 9. november klokken 11.

Han har ikke besluttet endnu, om han vil fortsætte med de nuværende åbningstider eller ændre lidt på dem, så han kan få lidt færre timer.


Lørdag i uge 42 mærkede jeg nogle stik i hjertet. Der blev jeg meget forskrækket. Min krop var begyndt at sige fra, så jeg blev klar over, at jeg var nødt til trække stikket i et stykke tid

Harly Jørgensen, Torvets Pølsevogn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Jesper hænger syv kilometer julebelysning op hvert år: Han giver et stjernegodt råd til vejlenserne

Annonce